"The 72 hour cabin"

De spektakulære hytter har til formål at vise, hvordan bare 72 timer i den svenske natur, kan nedbringe stress og øge velvære.

glashytte sverige arkitektur
© 72 hour cabin, Henriksholm

En kilde til fornyet energi

Oplev hvordan 3 dage midt i den svenske natur kan være med til at gøre en forskel for din livskvalitet og velvære.

"The 72 hour cabins" er en række overnatningssteder, som blev skabt i forbindelse med et større case study, som havde til formål at demonstrere, hvordan bare 72 timer helt tæt på den svenske natur, kan gøre det muligt for folk fra hele verden at nedbringe stress og øge deres sundhed.

Ny forskning viser nemlig, at dét at tilbringe tid i naturen, forbedrer både ens livskvalitet og trivsel.

glashus arkitektur overnatning
© 72 hour cabin, Henriksholm

De forskellige hytter, som er placeret rundt omkring i Sverige, er designet af den svenske arkitektstuderende Jeanna Berger.

Tanken var at skabe et rum med det formål at få deltagerne til at føle sig så tæt på naturen som overhovedet muligt - hvorfor hytterne også er designet i glas med udsigt ud over hele den rå og uberørte svenske natur. Samtidig var det vigtigt for Berger at skabe et koncept, som efterlod så lidt spor og afmærkninger på naturen som overhovedet muligt. Alle hytterne er derfor løftet fra jorden via mindre pæle, som holder konstruktionen.

glashytte sverige arkitektur
© 72 hour cabin, Henriksholm

Glashusene er til at leje på forskellige hjemmesider og hvis du har lyst til at læse mere om det spændene projekt, så kan du tilgå Visit Swedens hjemmeside her.