
Skyskraber i Beijing får verdens største atrium
Det er ikke nok at præstere flest etager, nu gælder det også om at bygge verdens største atrier. Zaha Hadid Architects er i gang med at fuldføre det hidtil vildeste atrium i Beijing.
AfMette Nexmand
Der konkurreres på alle parametre, når klodens mest avancerede skyskrabere skyder op i disse år. Højde, teknologi, bæredygtighed – og nu også størrelsen af atrier, de 'gårdrum', der findes i hjertet af bygningerne.
De mest banebrydende projekter er selvfølgelig at finde i de kinesiske storbyer – dette eksempel er fra Beijing.
Når Leeza Soho i Beijings finansdisktrikt står færdigt i 2018, vil det være 46 etager højt.
Skyskraberen er tegnet af den nu afdøde stjernearkitekt Zaha Hadid, som var dronningen af de spektakulære og himmelstræbende bygningsværker.
Leeza Soho er skåret over på midten af undergrundsbaner, og det atrium, som forbinder de to halvdele, snor sig 45 grader i en arkitektonisk kraftanstrengelse. Når denne formidable del er fuldendt, vil den til slut være 190 meter højt og dermed verdens højeste atrium – i følge Dezeen kun overgået af Burj Al Arab Hotel i Dubai.