© Anders Schønnemann

Andebryst med stegte æbler, julesalat og hoisinsauce

Hverdagen må godt have et strejf af luksus. Her får du and serveret med syrlige æbler og julesalat. I stedet for and kan retten også tilberedes med kyllingebryst.

4 personer

INGREDIENSER

ANDEBRYST

2 stk. andebryster (alternativt 4 kyllingebryststykker)
salt og peber
1 spsk. olivenolie til stegning

STEGTE ÆBLER OG JULESALAT

4 æbler
2 julesalat
50 g sukker
10 g smør
1 lille bundt koriander
1 dl hoisinsauce

SÅDAN GØR DU:

ANDEBRYST

• Rids skindet på andebrysterne. Krydr med salt og peber.

• Varm olien på en slip let-pande, og brun andebrysterne på skindsiden. Læg andebrysterne i et ovnfast fad. Steg andebrystsstykker i ovnen ved 180 grader i 15-20 minutter.

STEG ÆBLER OG JULESALAT

• Skær julesalaten i kvarte stykker, ligesom æblerne, som du også fjerner kernehus fra og herefter skærer i både. Smelt sukkeret på en pande. Tilsæt smørret og lad det bruse. Tilsæt nu æbler og julesalat og lad det stege under forsigtig omrøring. Tag panden af varmen, og tilsæt koriander.

• Skær anden i skiver, og servér med æbler, julesalat og hoisinsauce.