Ekstra tynd stilk, ekstra holdbar
Når man ser designet på de nye vinglas fra Nude Glass, er første tanke, at de må være ekstremt skrøbelige. Men faktisk er de i virkeligheden ekstremt modstandsdygtige.
Den nye serie Stem Zero er mundblæste glas, lavet med en såkaldt "Ion Shielding teknologi" - en proces der skaber de hårdføre, men alligevel ultralette og tynde cristaline glas. Stilken på glassene tåler at blive bøjet 13 grader, mens glassene tåler at blive væltet og tabt fra op til 28 cm uden at gå i stykker. Du kan endda stille glassene i opvaskemaskinen.
Men faktisk er den helt store kvalitet ved vinglassene, at de tager vinoplevelsen til et nyt niveau.
Sommeliere Tim Vollerslev er blevet ambassadør for Stem Zero og siger:
– Vin er en oplevelse og mange glemmer, at glasset er ekstremt vigtigt for at få den fulde oplevelse af vin. Det skal altid være en fornøjelse at holde et glas i hånden, se på det, slynge vinen og få det fulde udbytte, når glasset føres op til munden. Udformningen skal sikre både den rette fordeling af vin i munden, og at man med næsen får hele duftoplevelsen med. Med det rette glas til den rette vin sikrer man sig, at man får det hele med. Det er derfor en fornøjelse at opleve de nye glas, der forener smukt design med styrke og funktion. Disse glas bør står øverst på enhver vinentusiasts ønskeseddel.
Stem Zero-serien rummer vandglas, champagne og vinglas til rødvin, hvidvin & rosé.