Stor genåbningsfest på det nyrenoverede Designmuseum Danmark
Der er lagt op til en festlig dag, når Designmuseum Danmark genåbner søndag den 19. juni 2022 efter en historisk gennemgribende renovering. I samme anledning har vi dykket ned i museets 25 største designskatte.
AfStor genåbning
Designmuseum Danmark åbner den 19. juni 2022 efter en toårig lukning, hvor alt er blevet gennemrenoveret. Genåbningen byder på en festlig dag, hvor du kan opleve hele otte nye udstilling, det enestående nyrenoverede museum, ny café og butik samt byens grønneste museumshave.
Kålhovedet af Kastrup-fajance, fra midten af 1700-tallet, er den første registrerede genstand på Designmuseum Danmark. Registreringen markerer kålhovedets identitetsskifte fra at være en ting, en skål med låg, til i stedet at blive en passiv genstand til evig tid på et museum. Samtidig repræsenterer kålhovedet et legende element i rokokotidens borddækning. Skålen med låg både overrasker og er dekorativ, samtidig med at den løser en praktisk opgave: serveringen af mad.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Erik Magnussen nytænkte tekanden i 1965. Hanken blev sparet væk og integreret i den cylindriske form for at forenkle produktionen og gøre udseendet mere enkelt. Kanden blev brændt stående på oversiden. Derved blev den uglaserede kant, man normalt ser under en tepotte, en del af kandens udtryk langs kanten af oversiden.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Ole Jensens keramik er legende og overdrevet tydeligt formgivet. Tekanderne har dyrelignende former – man venter hvert øjeblik, at de løber afsted. Samtidig tager de udgangspunkt i deres funktion – at stå uden at lave varmemærker på bordet og at hælde.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
MYX-Chair er håndlavet i Danmark og fremstillet af naturlige, biobaserede genbrugelige materialer. Myceliumsvampen og hampfibre er sat sammen for at konstruere, fremvokse og udvikle designet. Materialet dyrkes i en periode på 3-4 uger og støbes derefter i sin endelige form.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Fra 1930’erne til 1950’erne oplevede stoftrykket en enorm interesse og opblomstring i Danmark, efter at det var blevet genoptaget som fagområde inden for kunsthåndværket. Kunstnere og arkitekter blev tiltrukket af mulighederne for at udtrykke sig dekorativt, og også modernismens førende arkitekt i Danmark, Arne Jacobsen, arbejdede med design til tekstiler og tapeter. Fra hans hånd er bevaret en række naturalistiske, fint iagttagede botaniske akvareller, der i flere tilfælde blev forlæg for tekstiltryk. “Foldblad” hører til en gruppe af mere ornamentale tryk og blev produceret af Tekstil-Lassen.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Formen på Verner Pantons provokativt legende glas for Holmegaard udspringer af funktionen. Glasset skal være godt at holde om.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Rullebordet Chariot er designet af den dansk-italienske designduo GamFratesi i 2012 for italienske Casamania. Som eksempel på et transnationalt møbel forener rullebordet et legende italiensk udtryk med nordisk minimalisme og funktionalisme. Bordet blev erhvervet af museet i forbindelse med udstillingen Dansk Design Nu i 2015.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Bodil Manz har gjort papirtynde cylindere til sit varemærke. Cylinderne er støbt af hvidt transparent porcelæn, som er så tyndt, at den inde og ydre dekoration smelter sammen i én komposition. Striber, streger og farvede felter vækker mindelser om maleren Piet Mondrians malerier.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Skønvirkekunstneren Thorvald Bindesbølls voldsomme og enkle formsprog har givet ham en vigtig plads i international kunsthistorie som en forgænger for modernismen. I fadet her lader han dekorationen gå ud over kanten, og han kombinerer geometriske og organiske former – noget, som man først så senere i det 20. århundrede hos andre formgivere.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Kunstneren Gunnar Aagaard Andersens stol af opskummet polyether, hældt ud af en spand og derefter størknet, var et opgør med de stramme sofamøbler, ja med hele småborgerligheden. Stolen og den tilhørende sofa vakte stor opmærksomhed, da de blev udstillet i Designmuseet i 1960’erne, men museet turde ikke erhverve stolen dengang. Det skete først 40 år senere efter Aagaard Andersens død.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Poul Kjærholm blev ansat hos Fritz Hansen efter sin uddannelse til møbelarkitekt. Samtidig med Arne Jacobsen (Myren) arbejdede han med, hvordan man kunne lave en enkel stol i formspændt krydsfiner. Kjærholms enkle prototype bestod kun af to stykker formspændt krydsfiner. Den trebenede stol kom ikke i produktion i Kjærholms levetid.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
I 1870 tog opfinderen Rasmus Malling Hansen patent på sin seneste opfindelse: skrivekuglen. Skrivekuglen blev til gennem Malling Hansens virke som lærer for døvstumme børn på Døvstummeinstituttet i København. Med en maskine indrettet, således at de hurtigste fingre er i brug mest, skabte Malling Hansen et instrument, der skrev hurtigere, end hvad et menneske kunne med pen og papir. Skrivekuglen fik meget omtale i samtiden og blev præsenteret for mange mennesker gennem Verdensudstillingerne, først i Wien i 1873 og efterfølgende i Paris i 1878, hvor opfindelsen både førte til medaljer og udmærkelser og siden bestillinger. Rasmus Malling Hansen var dog i skarp konkurrence med den amerikanske producent Remington, som tog patent på sin skrivemaskine i 1873, og som blev den type af skrivemaskine, der hurtigst blev mest udbredt og derved mest kendt.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Fadet med to isbjørne er produceret i starten af 1900-tallet og er et godt eksempel på den type af varer, som Den Kongelige Porcelænsfabrik på dette tidspunkt solgte mange eksemplarer af: porcelænsfigurer til pynt, enten i form af mennesker eller dyr. Større figurer eller figurgrupper kunne suppleres med en funktion: en skål til visitkort, fad til servering eller blot ekstraordinær pynt. Fadet har uden tvivl gjort lykke i et flot indrettet klunkehjem.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Nilfisk L10 var så dyrt et luksusprodukt i mellemkrigstiden, at den kunne købes på afbetaling. I Tyskland solgtes den under navnet Victor, fordi den med sin torpedo- eller patronform var et våben, man kunne vinde kampen for hygiejne med.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Kaare Klint designede Den røde stol til Designmuseets foredragssal i forbindelse med hans ombygning og indretning af museet. Klint genanvendte den komfortable nedre del fra en chippendalestol fra 1700-tallet og fik inspiration til ryglænet fra en barokstol. Stolen blev udstillet i den danske pavillon i forbindelse med Verdensudstillingen i Barcelona i 1929.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Omkring år 1900 var porcelænsfigurer en statusmarkør i mange danske hjem. Størrelse, antal og sjældne produktioner vidnede om overskud, velstand og muligheden for at samle. Porcelænsfigurerne forestillede både mennesker og dyr, enkeltstående eller grupper. Den Kongelige Porcelænsfabrik blev, med arkitekten Arnold Krogs ansættelse som kunstnerisk leder i 1885, inspireret af japansk kunst, og stenbideren er et af mange eksempler på denne påvirkning. Figuren blev skabt af billedhugger og kunsthåndværker Erik Nielsen, som blev hentet til fabrikken af netop Arnold Krog. Stenbideren var sammen med en isbjørn og en liggende ko udstillet i Det Danske Kunstindustrimuseums samling af dansk kunsthåndværk udstillet på Verdensudstillingen i Paris i 1900. Porcelænsfigurer havde derved en tydelig plads i den danske stand og var en del af det danske kunsthåndværk, som man gerne ville vise på internationalt plan.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Den danske sølvsmed Georg Jensen (1866-1935) tegnede den første drueopsats i 1918, som skulle blive både berømt og meget eftertragtet. Drueopsatsen, med produktionsnummer 263B, er i dag en klassiker og fortsat en del af Georg Jensens faste sortiment. Designmuseum Danmark har længe ønsket at erhverve et eksemplar og har ledt efter en ældre model. I dag støber man de fine små drueklaser, som har lagt navn til opsatsen, i ét stykke, men tidligere blev de små kugler håndstøbt enkeltvis og derefter loddet sammen til klaser. De ældre eksemplarer er derfor mere varierede og tættere på det produkt, Georg Jensen selv havde forestillet sig. Dette eksemplar har Georg Jensens stempel for perioden 1925-1932 og er altså fremstillet i denne periode. Skålen er hammerslået i hånden, hvilket giver et smukt lysspil i sølvet.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Myren var den første industrielt fremstillede, masseproducerede stol med sæde og ryg i et stykke. Designmuseet har for nylig erhvervet en prototype, som stammer fra Arne Jacobsens tegnestue. Den er lidt anderledes i skallens form, og det ses nedenunder, at man har haft svært ved at finde ud af en god løsning til montering af den tynde skal på benene.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Grid-stolen blev designet til Snedkernes Efterårsudstilling 1999. Den fortolker forholdet mellem menneskets krop og stolen som ikon, og den bryder stolens form ned til et skelet eller en kortlægning af kroppens organiske former. De fraværende former er lige så vigtige som de tilstedeværende. Geometri møder organiske former
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Kay Bojesens politibetjente er på størrelse med et barn, lidt over 100 cm. De minder om mellemkrigstidens danske komikerpar Fy og Bi (Fyrtårnet og Bivognen) og er med deres forenklede, afrundede former typisk Bojesen.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Wegner designede denne daybed til familiens lidt for trange bolig i 1950’erne. Den hang på væggen, når den ikke var i brug. Den er lavet, kort efter at Wegner havde designet sin berømte Flaglinestol i 1950, men der eksisterer kun denne, Wegners egen daybed.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Axel Salto var den store fornyer af keramik i det 20. århundrede. Han betragtede det ikke som sin opgave at fremstille praktiske brugsting, men anvendte brugsformerne, krukken og skålen, som formelle udgangspunkter for sit arbejde med form og stof med det formål at finde et kunstnerisk udtryk for tingenes væsen. Hans keramik er skulpturelle fortolkninger af naturens riflede, knoppede og spirende former.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Kjærholm overvejede ligesom bl.a. Mies van der Rohe, Gunnar Aagaard Andersen og andre, hvordan man kunne skabe en stol i ét stykke, men han havde ikke materialet og teknologien til det. Det blev Verner Panton, der realiserede idéen med en såkaldt frisvinger i én form i glasfiber i 1960, Panton Chair.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
B&O’s hi-fi-diskanthøjttalere er terningformede, bygget op af cirkler og kvadrater. På den måde kan diskanten spredes i alle retninger. Højttalerne kan hænge og stå.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
Urnen fra BeyondLife er produceret i et certificeret 100 % bionedbrydeligt materiale, og dens form er inspireret af naturens eget organiske design. Beyond er mere end en urne. I det lille blad, som er fastgjort i urnen, ligger frø, som spirer til fine forglemmigej og et mindetræ. Efter at urnen er nedsat, eller asken strøet over havet, tager du bladet med dig og sår frøene ud, hvor end du ønsker.
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad
