22 nye sofaer

Filosofi en bag sofaserien Boutique

© bobedre.dk

Filosofi en bag sofaserien Boutique fra hollandske Moooi er, at man køber en "nøgen" sofa og derefter kan vælge mellem 12-15 forskellige "kjoler" og hyndebetræk i supereksklusive tekstiler. 31.775 kr., Normann Copenhagen.

For 2 år siden

© bobedre.dk

For 2 år siden kom Patricia Urquiola med liggestolen Antibodi, som bestod af store filtstykker syet sammen på en helt speciel måde. Møblet blev straks en succes, så naturligvis måtte der også komme en sofa. Volant er dog stadig kun lavet som prototype. Prisen bliver cirka 42.000 kr. og vil kunne fås hos Interstudio.

Modulsofa fra Jetty fra italienske Piero Lissoni

© bobedre.dk

Modulsofa fra Jetty fra italienske Piero Lissoni Denne sofa bygger på en plint med ryglæn, der er 95 cm dyb og 100 cm bred. Plinten fås i flere forskellige træsorter, men er her vist i amerikansk valnøddefinér. Puder og hynder fås i 70 cm, 80 cm og 100 cm og koster i alt 44.100 kr., Rønnow.

Hvis du synes

© bobedre.dk

Hvis du synes denne sofa af Alcove er højrygget, så skulle du se storebror-udgaven, der er næsten 150 cm høj og ideel til at opdele en stor stue. Man sidder trygt og godt i brødrene Bouroullecs afslappede sofa, som produceres af firmaet Vitra, herhjemme repræsenteret af Paustian. Alcove måler b 94 x l 237 cm og koster 43.930 kr.

Arkitekt og designer Hans Wettstein

© bobedre.dk

Arkitekt og designer Hans Wettstein har skabt den unikke sofa Delphi, som man sidder godt i og som ser godt ud, fordi proportionerne er flot afstemt til hinanden. De evindelige metalben er erstattet af et understel i massivt egetræ. Måler 85 x 240 cm, 24.432 kr., Erik Jørgensen.

Det italienske møbelhus Baxter

© bobedre.dk

Det italienske møbelhus Baxter er eksperter i læder og iklæder kun deres møbler den allerbedste af slagsen. Denne sofa, Housse, er et eksempel på samarbejdet med designeren Paola Navone, hvor det afslappede og naturlige look er temaet. Sofaen måler 110 x 224 cm og koster 57.000 kr., Madeid.

Sådan! Det bliver ikke meget frækkere.

© bobedre.dk

Sådan! Det bliver ikke meget frækkere. Posh, der helt sikkert har fået sit navn efter fru Beckham, er en langstrakt sofa med målene 95 x 240 cm. Hun er iført sorte sko og kan erhverves for 11.999 kr., Ilva.

Det krøllede stof på Nuvola

© bobedre.dk

Det krøllede stof på Nuvola Denne sofa fra italienske Bonaldo har 100 % aftageligt betræk, men skal renses for ikke at krybe. Fås i 190, 220 og 250 cm, 29.195 kr., Skanbach.

Finske Eero Koivisto

© bobedre.dk

Finske Eero Koivisto har flere gange designet møbler til svenske David Design, og begge søger det rene og ukomplicerede udtryk som her med sofaen Hockney i naturkanvas. 80 x 230 cm, 33.500 kr., CasaShop.

Vægt og styrke er vendt på hovedet

© bobedre.dk

Vægt og styrke er vendt på hovedet Ile Club, sofa fra Living Divani. Det rustfri stel ser nemlig ikke ud til at kunne bære den voldsomme vægt af selve sofamodulet. Sofaen har aftageligt betræk, der fås i både stof og læder. 94 x 250 cm, 38.500 kr., Rønnow.

Den israelskfødte designer Ron Arads

© bobedre.dk

Den israelskfødte designer Ron Arads seneste bedrift Misfits fra italienske Moroso består af en sofa af moduler, der kan sammensættes på utallige måder. Fra 27.000-30.000 kr. pr. modul, Interstudio.

Modellen til 4 personer

© bobedre.dk

Modellen til 4 personer Denne sofa er fremstillet i nordiske træsorter som birk og eg og overfladebehandlet med sæbe, olie eller temperafarve. Fra 25.600 kr., Norrgavel.

Den engelske designer

© bobedre.dk

Den engelske designer Jasper Morrison fokuserer på stram funktionalitet og god siddekomfort med denne sofa. Ean er en af hans allerbedste modeller, fordi den er let, har et tidløst design, og så sidder man formidabelt i den. 42.000 kr., Gubi.

Kradsgrønne Justus

© bobedre.dk

Kradsgrønne Justus af designer Niels Gammelgaard er ikke en sofa, der står og gemmer sig i hjørnet. Justus er betrukket med stoffet Caleido i 65 % bomuld og 35 % hør. Den måler b 90 x l 240 cm, 12.250 kr., Sofa Copenhagen.

Ikea Stockholm

© bobedre.dk

Ikea Stockholm har den store force, at den kan placeres i en hvilken som helst indretning og bare falde ind på en helt naturlig måde. Denne sofa er betrukket med et aftageligt betræk i en blanding af bomuld, polyester, viskose/rayon og hør. 93 x 237 cm, 7999 kr., Ikea.

Voilá

© bobedre.dk

Voilá er nyeste sofa fra spanske Gabriel Teixidó og består af et modulsystem med mange forskellige størrelser og former. Her en chaiselong og to-personers sofa med armlæn. Priser fra 38.324 kr. afhængig af antal puder og stof, Kozmo.

Den hvide sofa i læder

© bobedre.dk

Den hvide sofa i læder med navnet Savoy kan sættes sammen, næsten som man måtte have lyst til. Mulighederne er mange, både hvad angår farve, materiale og størrelse. 2 ½ pers. sofa med chaiselong. B 315 x d 162 x h 84 cm, læder fra 25.400 kr., stof fra 18.200 kr., Natuzzi.

Wendy

© bobedre.dk

Wendy er ikke en tidstypisk sofa og har derfor mange år foran sig. Med sit klassiske look er det en model, man ville kunne bruge i mange forskelligartede indretninger. Her er den med et klassisk gråt uldstof. 13.999 kr. inklusive puder, Hay.

Det italienske møbelfirma Cappellini

© bobedre.dk

Det italienske møbelfirma Cappellini kan skabe møbler, der gør op med de gængse forestillinger om form og tradition. Denne model har fx ingen ben eller understel, men hviler i sig selv. Med uldbetræk, 94.560, læder, 108.660 kr., Gubi.

Det er sjældent, at en anden designer

© bobedre.dk

Det er sjældent, at en anden designer end Gerard van den Berg, der ejer møbelfirmaet Label, selv får møbler ind i Labels permanente kollektion. Det er lykkedes Roderick Vos med Callas i kraftigt kernelæder. 40.680 kr., Thorsen Møbler.

Dekadent vil nogle mene

© bobedre.dk

Dekadent vil nogle mene Arild er en vovet sofa, men med sin blide lyserøde farve, tager den ikke helt pusten fra resten af indretningen. Sofaen er betrukket med kraftigt, slidstærkt læder, der er nemt at vedligeholde. 6999 kr., Ikea. Se flere møbler på bobedre.dk/moebler

Sofaserien Backslash

© bobedre.dk

Sofaserien Backslash laves i to forskellige udgaver. En sofa med lige ryg, Drop, og en sofa med en mere tilbagelænet ryg, Slope. Begge er sat sammen af moduler. 22.710-28.876 kr., Eilersen.

Relaterede Artikler