5 Instagram-profiler med uimodståelige loppefund til din bolig

Giv din boligindretning sjæl og personlighed med alverdens loppefund til gode priser.

Dæk bordet med unikke loppefund

På denne profil finder du et væld af smukke og unikke ting til det fine middagsbord. Alt fra tallerkner og skåle med flotte mønstre og fine udskæringer til lysestager i alle afskygninger er at finde på profilen.

Som prikken over i'et sidder alle billederne på profilen lige i skabet, og det er tydeligt, at der er kælet for detaljen og det gennemførte, æstetiske udtryk.

Minimalisme med et tvist

Er du på udkig efter unikke ting, der på én og samme tid kan understøtte - og stå i kontrast til dit minimalistiske hjem, så er dette profilen, du skal kaste dig over.

Profilen udstiller de fineste loppesager i smukke, minimalistiske omgivelser, så de enkelte ting får lov at træde i karakter. Er du blot på jagt efter inspiration til at indrette med loppefund i et minimalistisk hjem, er profilen i den grad også et besøg værd.

Find din næste designklassiker her

Med en forkærlighed for vintagedesign fra 1930'erne til 1960'erne sælges der ud af fine designfund på denne profil.

Møbler designet af anerkendte personer såsom Børge Mogensen, Kaare Klint og mange andre er at finde på profilen og sælges med masser af praktiske informationer om designeren bag, stand, relevante årstal og eventuel historisk baggrund.

Rustikke fund

Elsker du den rustikke og rå stil, så vil du højest sandsynligt falde over en ting eller to på denne profil.

Her kan du finde alt fra lækre, rustikke keramiksager og fine krukker til vintagelamper med smuk patina. Du kan også være heldig at finde større møbler såsom spejle, stole, borde, skamler og opbevaringsskabe i en charmerende vintagestil.

Farverigt loppeunivers

Der er knald på farver og mønstre på denne profil, hvor der sælges masser af fine, farverige loppefund til gode priser.

Det vælter med unikke og finurlige loppesager på profilen, som kan bruges til at tilføre masser af personlighed og liv til ethvert hjem.