
Ifølge IKEA-designer bliver der rift om særligt ét produkt fra ny særkollektion
Den klassiske blå Ikeapose får en ny rival med viralt potentiale. Det mener dens "mor" i hvert fald.
Af1.018.440
Så mange blå poser har Ikea solgt i Danmark på bare ét år. Det berettede firmaet om på Facebook i 2018.
Forestil dig så, hvor mange der findes derude i alt!
Oddsene for, at du selv har et eksemplar liggende derhjemme, er altså ret gode.
Og hvorfor egentlig ikke? ‘Frakta’ er måske Ikeas mest alsidige vare. Ud over at fragte varer hjem i kan den bruges til vasketøj, flyttekasse, strandtaske, affaldssortering og meget mere.
Men nu tror Ikea på, at ‘Frakta’ får fornyet vind under vingerne.
Det sker i samarbejde med finske Marimekko, som den svenske møbelgigant har indgået et designsamarbejde med.
Inspirationen til kollektionen ‘Bastua’ har de to fundet i fællesnævneren: sauna, som kollektionen også er navngivet efter.
Bastua betyder sauna på svensk og både hos Ikea i Sverige og på Marimekkos hovedkontor i Finland havde man førhen saunaer installeret til medarbejderne. Derfor var det helt naturligt, at 'wellness'-fællesnævneren skulle danne grundlag for kollektionen.
LÆS OGSÅ Her er IKEA-kollektionen, der blev udsolgt på 3 minutter i Danmark