Design Favoritter 2023: Entremøbler - her er de nominerede

Stem på din favorit, og deltag samtidig i lodtrækningen om gavekort til en samlet værdi af 25.000 kroner.

Design Favoritter er Danmarks interiør pris, der hylder det bedste tilbehør til boligen - og vinderne vælger du!

Se de nominerede herunder, og stem på din favorit HER

1 / 5

System 1-2-3 Mirror fra Verpan

I en tid hvor træ igen er blevet populært som aldrig før, er det interessant at huske på de mange smukke designs derude, som tager udgangspunkt i noget helt andet. Her er det Verner Pantons ikoniske 1-2-3 Mirror i krom, der er den perfekte kontrast til træ. Det simple, gennemførte design, giver indehaveren mulighed for at indrette med fuldfigursspejl selv uden en masse vægplads under fx skråvægge. At spejlet derudover kan roteres 360 grader og vippes 15 grader er endnu et plus.

Læs mere om produktet her

2 / 5

Heritage Bench fra Hübsch

Det er lidt utroligt, men Heritage bænken fra Hübsch har faktisk IKKE 50+ år på bagen. Den er et nyt skud på stammen fra det jyske brand, som bringer det bedste af dansk designs kendetegn sammen i et nyt møbel med alsidige anvendelsesmuligheder. For bænke er det nye sort! Og denne er brandvarm! Med egetræs konstruktion, flet og et twist i form af det lave ryglæn er her en nyklassiker, der kan bruges i entréen, for enden af sengen, til coffeetable-bøger i stuen – ja sågar på badeværelset.

Læs mere om produktet her

3 / 5

Laid Back fra We Do Wood

Det kan være svært at forestille sig en knagerække, som kan blive et samlingspunkt i familien, men det er netop, hvad Laid Back fra We Do Wood har potentialet til at blive. Den moderne stumtjener/knagerække har nemlig en funktion udover at være holdeplads for overtøj – på bagsiden kan familiens mindste blive målt og deres højde noteres for eftertiden. Ret sød detalje til det i forvejen stilfulde møbel.

4 / 5

Charlie fra SOFACOMPANY

Vi har tendens til at tænke hjemmets førstehåndsindtryk som praktisk først og fremmest. Dét lægger SOFACOMPANY's 'Charlie'-bænk op til at revurdere. Den bidrager både med farve og designmæssig kvalitet til et af de mest oversete rum, og dét kan vi lide.

Læs mere om produktet her

5 / 5

Doppler skoskab og bænk fra ILVA

Er der noget, som de fleste altid kan bruge mere af i entréen, så er det siddeplads og skoopbevaring. Og de to ting bliver serveret på et stilfuldt sølvfad af ILVA i deres Doppler skoskab og -bænk. Den giver smæk for skillingen på relativt lidt plads og passer smukt ind i vores nordiske hjem med sin matlakerede egetræsfiner og cool lameller.

Læs mere om produktet her

STEM OG VIND HER

Sådan deltager du i konkurrencen

Frem til den 10. april 2023 kan du deltage i afstemningen og samtidigt deltage i lodtrækningen om et gavekort på 1000 kr. til lækkert design. Vi udlodder i alt 25 gavekort til en samlet værdi af 25.000 kr. Vinderne får direkte besked.

Kategorierne og udvælgelsen

Kategorierne er blevet fastsat og udvalgt af et dommerpanel bestående af:

  • Helle Blok; chefredaktør for BOLIG MAGASINET
  • Julie Löwenstein, stylist for BOLIG MAGASINET
  • Mi Skjold Brix, Digital Indholdschef på BOLIG MAGASINET og BO BEDRE
  • Erik Rimmer, chefredaktør på BO BEDRE.

De fire kompetente dommere har nomineret de designs, som de finder, er de bedste i de forskellige kategorier, men det er dig, som endeligt bestemmer, hvilke produkter der skal vinde.

Efter produkterne er blevet nomineret, har producenterne betalt et gebyr samt sponsoreret præmier til afstemningen, konkurrencen og gavekort til Design Favoritter Bo Bedre og Bolig Magasinets Læserpris 2023.

STEM OG VIND HER