Klassiske designere

Finn Juhl

Selvlært er vellært fristes man til at sige, når talen falder på Finn Juhl. Selvom han var uddannet arkitekt, er det hans originale møbeldesign, han huskes for i dag både herhjemme og i udlandet.

Fulde navn: Finn Juhl
Dato: 30.01.1912-17.05.1989
Uddannelse: Arkitekt ved Kunstakademiets Arkitektskole 1934
Retning: Modernisme

Med signaturmøbler som Pelikanstolen, Poetsofaen og Høvdingestolen, indvarslede Finn Juhl i 1940’erne et brud med Kaare Klint skolen og dens bud om funktion over æstetik.

Gennem sit 20 år lange samarbejde med snedkermester Niels Vodder opdagede han banebrydende metoder og teknikker til bearbejdning af materialer, som især teaktræ, og skabte dermed møbler med et nyt skulpturelt og organisk udtryk.

Annonce

Juhls innovative indgangsvinkel, der hentede inspiration i den abstrakte moderne kunst, var med til at redefinere dansk design både i danske og udenlandske øjne. I 1951 brød Finn Juhl igennem på den internationale scene, da han designede indretningen til Formynderskabsrådets sal i FN’s hovedkvarter i New York og satte dermed for alvor dansk design på dagsordenen.

Juhls særlige evne for at skabe samspil i interiøret kan blandt andet ses i hans villa fra 1942, der siden 2008 har været åben for offentligheden som en del af kunstmuseet Ordrupgaard.

I 2003 indstiftede Wilhelm Hansen Fonden Finn Juhl prisen, der gives til personer, der har gjort en særlig indsats indenfor møbelarkitektur. Finn Juhl modtog selv en række hædersbevisninger heriblandt C.F. Hansens opmuntringspræmie (1944), Eckersberg Medaljen (1947), Honorary Royal Designer for Industry, London (1973), samt udnævnelsen til Ridder af Dannebrog i 1984.

Annonce

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Rabarber med hvid chokolade

ExclusiveExclusiveRabarber med hvid chokolade

og lidt sprødt imellem ...
Læs mere

Citronfromage med rabarberskum

ExclusiveExclusiveCitronfromage med rabarberskum

Citronfromagen er tilbage, og ...
Læs mere

Asparges med hornfiskeboller og fjordrejer

ExclusiveExclusiveAsparges med hornfiskeboller og fjordrejer

Asparges, fjordrejer og fjerlette ...
Læs mere

Menu: Søndagsmiddag a la sommerhus

ExclusiveExclusiveMenu: Søndagsmiddag a la sommerhus

Vi laver klassiske, rare og ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce