Haver

Nye behov - ny have

Merete og Jens Ole Rørbæk opdagede, at deres have i det nordjyske ikke levede op til deres behov. Så de lagde haven helt om, så den blev mindre tidkrævende.

Familen Rørbæks have er helt nyanlagt. Børnene var blevet større, og Merete og Jens Ole Rørbæk opdagede, at de havde fået nye behov i haven. Der skulle være mere voksentid, mere mortid og mindre børn og sandkasse.

Derfor kom et væksthus med ro, fred og fordybelse til. Og derfor kom der nye sneglefrie bede, roser, som klatrer, og små hyggekroge. Desuden var der et ønske om at få plads til konfirmationstelt – og fest – på en plæne. Haven skulle kunne fungere, sådan som familien ser ud nu, med den tid, der er til rådighed, og med de behov, der er nu.

Hvad var tankerne bag væksthuset, som I valgte at bygge, samtidig med at I omlagde haven? – Drivhuset er bygget af genbrugsmaterialer, vi har fundet eller byttet os til, som man gør i Nordjylland. Vi har brugt 3000 kroner på maling, men det er også det.

Annonce

Det bliver ikke opvarmet om vinteren, men her bliver alligevel hurtigt varmt, fx allerede, hvis der er sol i februar. Huset er på 32 m², og der er plads til alt det, vi gerne ville have som fx yndlingstomaterne og -agurkerne. Og så har vi også fået en krog med fred og ro væk fra huset, fortæller Merete Rørbæk.

Det er en have med mange projekter – hvad bliver det næste?
– Vi vil gerne have endnu flere blomster i haven. Vi elsker, at den altid blomstrer, og at der altid er noget at lave fine, duftende buketter af. Her er juleroser, buksbom og grønkål med frost på, som ser så fint ud om vinteren – og her er roser, zinnia og ærteblomster.

Annonce

Hvad er dit bedste tip?
– Det er de kanter, der er rundt om urtebedene. De er pæne, og de forhindrer snegle i at kravle op. Jens Ole svejser dem og meget andet til haven. Vi skal have nogle flere af disse “rustne ting” næste år. Jeg er især glad for de stativer, han har svejset, som roser og andet kan vokse op ad. Det er godt til en ny have, så man får noget op i højden.

Hvad bruges haven til?
– Alt. Fester. Vi spiser ude. Hverdage med børn og dyr. Vi bruger også haven til afslapning og til at nyde. Vi er glade for havearbejdet og har det rart med at komme hjem fra kontorjobs og så kunne komme ud i lys og luft. Det giver ny energi at få en halv time i haven efter arbejde. Jeg er især glad for at gå ud og pusle lidt i væksthuset, der er så meget lys, selv på en gråvejrsdag.

Annonce

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Når kun det bedste er godt nok

Når kun det bedste er godt nok

Gennemtænkt og gennemført. Det er ...
Læs mere

Gratinerede asparges

Gratinerede asparges

Enkelt, sommerligt og godt.
Læs mere

Blæksprutte

Blæksprutte

Nem og lækker.
Læs mere

Asparges - Grønne

Asparges - Grønne

De er så knasende sprøde og smager ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce