Grete Jalk

Grete Jalk var kendt som dansk designs samvittighed og en af de få kvindelige skikkelser i dansk designs guldalder. Udover sin signaturstol GJ-Stolen stod hun for noget af det mest omfattende kildemateriale om dansk møbelkunst i det 20 århundrede.

1. september 2010 af Signe Brogaard

Indholdet fortsætter efter annoncen

Fulde navn. Grete Juel Jalk
Dato: 18.06.1920-2006
Uddannelse: møbelsnedker og arkitekt fra Kunsthåndværkerskolens møbelskole 1946
Retning: Funktionalisme

Grete Jalk stod ikke tilbage for sine mandlige kolleger, hverken når det gjaldt ambitioner og visioner. I 1950, fire år efter hendes afgang fra selv samme skole, tiltrådte hun lærerstaben på Kunsthåndværkernes møbelskole, og sideløbende med arbejdet her, åbnede hun i 1953 sin egen tegnestue.

Grete Jalk var dybt optaget af de maskinelle muligheder for at skabe møbler som menigmand også kunne betale, uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller design.

De nye metoder inden for formgivning, som Blandt andre Alvar Aalto og Eames-parret var eksponenter for, fik Jalk til at begynde sine egne eksperimenter i samarbejde med møbelfabrikanten Poul Jeppesen.

Hendes utraditionelle tankegang blev belønnet i 1963, da hun vandt Daily Mirrors møbelkonkurrence om en stol til henholdsvis en mand og en kvinde med to formbøjede skalstole i lamineret træ, He-chair og She-chair, hvoraf sidstnævnte straks blev erhvervet og udstillet af MoMA.

Stolen blev kun fremstillet i 300 eksemplarer og var derfor umuligt at opdrive, indtil Lange Production satte stolen i produktion igen i 2008.

Det var dog primært som formidler og ikke som formgiver, at Grete Jalk satte sit præg på dansk møbeldesign.

Udover sit virke som udstillingsarkitekt arbejdede hun i som redaktør på magasinet Mobilia, hvor hun i en årrække uddelte ris og ros til designverdenen, ligesom hun i 10 år samlede materiale til et af de vigtigste værker om dansk møbeldesign gennem 40 år, firebindsværket Dansk Møbelkunst (1987).

Grete Jalk var derudover fra1981-83 bestyrelsesmedlem i Dansk Designråd og af dets jury til ID-prisen 1977 og 1979-87. Hun har vundet en lang række konkurrencer og har modtaget mange udmærkelser og legater, bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse fra 1990.

Måske er du interesseret i...

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen