Juleboliger

Jul med lilla grundtone

Nyd tonerne af jul, som de udspiller sig hos designer og kunstner Cecilie Westh i en ældre herskabsvilla tilført masser af lys, blomster og kreativitet.

Få inspiration til selv at skabe stilen her

Julen hjemme hos kunstneren Cecilie Westh, hendes mand, Thomas, og deres tre børn: Sebastian, 13 år, William, 8 år og Philippa, 6 år, begynder den 1. december, hvor kasserne med pynt hentes ned fra loftet.

Som regel laver Cecilie Westh en masse pynt selv og så ofte som muligt sammen med dem af børnene, der gider være med.

– Jeg har altid været optaget af at lave tingene selv, og så er jeg glad for blomster og synes, det er sjovt at lave pynt og pakke gaverne fint ind.

Men det er vigtigt, at ungerne kan være med til at præge billedet. De elsker fx de sjove små nisser, vi har pyntet bordet med, og i takt med, at vi nærmer os højtiden, kommer ungernes skæve og hyggelige julepynt frem.

Annonce

Julen er et tidspunkt, hvor hele familien retter energien mod det hjemlige, og alle synes det er hyggeligt med helligdagene, hvor der er mere tid, og hvor tingene foregår mere afslappet.

Cecilie Westh mærker især glæden ved at have bedre tid, efter at hun for et par år siden tog springet væk fra det hektiske erhvervsliv, hvor hun designede børnetøj og stod bag mærket Cecilie Westh Junior.

I dag har hun en afslappet tilgang til tidsbegrebet og nyder at være sammen med ungerne og gøre tingene på fælles præmisser.

Julen i hjemmet er holdt i lilla toner, forenet med karry, guld og sort. Lilla er en grundtone, der løber igennem både julepynt, gaver og puder i stuen, mens den gyldne især ses i herreværelset, der er tapetseret med The Cranes, det smukke Florence Broadhurst-tapet fra Tapet Café.

Annonce

Pynten består også af smukke pakker, der er dekoreret med knapper og tekstile elementer.

– Jeg har noget med knapper. I mange år har jeg brugt knapper til både møbler, dekorationer, pakker, kort, malerier og alt muligt, fortæller hun.

Cecilie Westh omtaler malerier som en naturlig del af hendes udtryk og som en kunstnerisk mulighed, hun altid har haft glæde af. Det med kunsten har dog først fået ordentlig plads i de senere år, hvor børnene er blevet lidt større, og hvor hun ikke har sit eget firma at forholde sig til.

– I modsætning til før i tiden har jeg nu tid til både børnene og til at male – jeg har oven i købet tid til at lave flotte pakker og god konfekt, fortæller hun.

Få inspiration til selv at skabe stilen her

Annonce

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Når kun det bedste er godt nok

Når kun det bedste er godt nok

Gennemtænkt og gennemført. Det er ...
Læs mere

Gratinerede asparges

Gratinerede asparges

Enkelt, sommerligt og godt.
Læs mere

Blæksprutte

Blæksprutte

Nem og lækker.
Læs mere

Asparges - Grønne

Asparges - Grønne

De er så knasende sprøde og smager ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce