gulvtæppe tæppe fabula living mossroom
© Fabula Living og MossRoom

Tæppe-nyheder i papir, uld og bambus

Mangler du et nyt gulvtæppe? Vi har samlet fine tæppe-nyheder fra Fabula Living, MossRoom og Eilersen i forskellige materialer og farver.

10. maj 2018 af Julie Mørkeberg

Tæpper vævet i papir

Fabula Living har netop lanceret en kollektion af tæpper, der er vævet i papir. Tæpperne er designet af den danske tekstildesigner Lisbet Friis og fås i flere farver og mønstre.

Kollektionen af vævede papir-tæpper består af modellerne Bertula, Fagus og Ulmus, som alle er vævet i papirgarn i subtile mønstre og har en underside i 3 mm uldfilt.

Betula-tæppet fås i størrelserne 170 x 240 cm og 200 x 300 cm i farverne beige/offwhite, koksgrå/grå og grå/lysegrå. Vejledende pris: fra 4.999 kr.

Fagus-tæppet fås i størrelserne 170 x 240 cm, 200 x 300 cm og 250 x 350 cm i farverne grå/beige, koksgrå/grå og koksgrå/natur. Vejledende pris: fra 4.999 kr.

Ulmus-tæppet fås i størrelserne 170 x 240 cm, 200 x 300 cm og 250 x 350 cm i farverne grå, koksgrå og lysegrå. Vejledende pris: fra 4.999 kr.

Du kan læse mere om Fabula Living-tæpperne her.

Tæppe vævet i papir Fagus Fabula Living gulvtæppe
Tæppet "Fagus" vævet i papir fra Fabula Living © Fabula Living
Tæppe vævet i papir Ulmus Fabula Living gulvtæppe
Tæppet "Ulmus" vævet i papir fra Fabula Living © Fabula Living
Tæppe vævet i papir Betula Fabula Living gulvtæppe
Tæppet "Betula" vævet i papir fra Fabula Living © Fabula Living

Dekorative tæpper i tibetansk uld

Efter 10 år med "The Rug Company" kan MossRoom nu præsentere deres egen kollektion af dekorative tæpper, der er håndknyttet i Nepal. De nye tæpper er en hyldest til 1930'ernes arkitektur og går under navnene "Fugue" og "Fugue Soft".

Tæpperne er i 100% tibetansk uld og silke, fås i størrelsen 275 x 185 cm og har en vejledende pris på 24.485 kr. Desuden kan tæpperne knyttes i den ønskede størrelse og farve.

Du kan læse mere om MossRoom-tæpperne her.

MossRoom fugue tæppe tibetansk uld silke gulvtæppe
Tæppet "Fugue Soft" af tibetansk uld og silke fra MossRoom © MossRoom
MossRoom fugue tæppe tibetansk uld silke gulvtæppe
Tæppet "Fugue Soft" af tibetansk uld og silke fra MossRoom © MossRoom
MossRoom fugue tæppe tibetansk uld silke gulvtæppe
Tæppet "Fugue" af tibetansk uld og silke fra MossRoom © MossRoom

Eilersens tæppeeventyr

Eilersen bevæger sig ud på nyt land med deres første tæppekollektion, som består af to tæpper designet af deres inhouse-designer Johanna Mattsson.

Tæppet "Border" er fremstillet i 100% bambus med en base i sand, der bliver brudt af støvede striber i farverne taupe, fuchsia, aqua og charcoal. Tæppet fås i målene 140 x 200 cm, 170 x 240 cm, 200 x 300 cm og 250 x 350 cm. Vejledende pris: fra 5.980 kr.

Tæppet "Wooly Parquet" i fåreskind er inspireret af et klassisk sildebensparket. Tæppet fås i målene 135 x 195 cm og 170 x 235 cm. Vejledende pris: fra 25.955 kr.

Eilersen Wooly Parquet tæppe fåreskind gulvtæppe
Tæppet "Wooly Parquet" i fåreskind fra Eilersen © Eilersen
Eilersen Border tæppe bambus gulvtæppe
Tæppet "Border" i bambus fra Eilersen © Eilersen

et billede

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter