To glas med mojitos lavet på rabarber.
Rabarbermojito © portandfin.com

Rabarber-mojitos – dansk twist på skøn cocktail

Du kender mojitos - den læskende drink med rom og mynte. Men prøv at lure denne danske variant, hvor rabarber bliver en vigtig ingrediens

3. juli 2015 af Lasse Schelbeck

Mojito med rabarber-twist

Når sommervejret titter frem, så skulle man være et skarn, hvis ikke man kunne bruge en eftermiddag eller aften i selskab med en lækker drink. Den fantastiske madblog portandfin.com har lavet denne skønne mojito-opskrift med et lækkert rabarber-twist. 

Opskrift på 1 stk rabarbermojito

Du skal bruge:

Til rabarbersirup

(vi viser dig, hvordan du laver det herunder)

  • 4 store rabarberstilke
  • 200 g. Rørsukker
  • 2,5 dl vand

Til mojito:

  • 4 friske mynteblade
  • Juicen fra 1 stor lime
  • Is
  • 6 cl rabarbersirup
  • 3 cl hvid rum
  • Danskvand
  • Rabarberskiver til dekoration
  • Mynteblade til dekoration

Sådan gør du: Rabarbersirup

Bring rabarber, vand og sukker i kog i en stor gryde på mellemvarme. Skru ned for varmen og lad det småkoge, mens du rører i det med jævne mellemrum, i ca. 25 minutter, indtil rabarberne bliver opløst og siruppen er blevet tyknet. Si det og put siruppen i et tætsluttende glas. Så kan det holde fem uger i køleskabet.

Sådan gør du: Rabarbermojito

Rør mynteblade og limejuice sammen i et højt glas. Fyld herefter glasset med is, tilføj rabarbersiruppen, rom og top det af med danskvand. Dekorer med rabarber og/eller mynteblade, hvis du skulle have lyst.

 

Måske er du interesseret i...

Andre læser