Kolonihavehus anno 2009

Den smalle sti, der fører ind til husene, og den utroligt tætte bebyggelse afslører hurtigt, at man er i et tidligere kolonihaveområde. Husene er traditionelle, om end ombyggede og tilbyggede kolonihavehuse, men pludselig fanges øjnene af noget helt andet. Et skarpt skåret træhus, der byder på klar minimalisme midt i den Klondike-agtige stemning, som alle tilbygningerne skaber. Her bor musiker Jens Skovgård. Og om måske 10 år bor hans mor her. Sådan er huset nemlig blevet til. Som en aftale mellem to generationer og med hjælp fra to arkitekter.

– Jeg købte grunden af en ven og var hooked på ideen om at bygge noget selv herude. Da jeg talte med min mor om købet af grunden, blev vi enige om at gøre det sammen. Så kan jeg bo her først, og så kan hun overtage, når det passer. Så jeg gik jo bare i gang med at tegne. Det er jo det sjove ved sådan et projekt. Jeg havde nogle vilde drengedrømme-ideer om trappestiger fra hus til æbletræ og alt muligt, men jeg vidste jo intet om at bygge hus, fortæller Jens Skovgård med et smil.

Det gjorde to af hans bekendte til gengæld. Jens Skovgård sad på kontorfællesskab med de to arkitekter Lene Mirdal og Baki Katsinis, og de kom hurtigt ind over projektet, som både bød på begrænsninger og udfordringer. Fx måtte huset på grund af diverse restriktioner kun være 80 m² i alt.
– Vi var fra starten ikke i tvivl om, at de 80 m² ikke kun skulle være i stueplan, så vi arbejdede meget hurtigt ud fra ideen om at starte med en stor kasse, som vi så kunne skære huset frem af. Derefter arbejdede vi meget med materialet på huset, så det dels forholdt sig til omgivelserne, dels kunne udtrykke vores tanke om, at huset er skåret ud af den maksimale volumen, forklarer Lene Mirdal.

Materialet blev shingles – små brikker, der overlapper hinanden – af cedertræ, både på tag og facade, så ønsket om sammenhæng blev opfyldt. – Det var et helt ideelt materiale for os, og det er helt enormt smukt både nu, og når det får mere patina. Det passer ind i omgivelserne, og samtidig er det nærmest vedligeholdelsesfrit og en high class-beklædning, som ikke koster alverden, siger de to arkitekter.