Boligreportage

Indret med sukker for øjnene

Modemanden Uffe Buchard bor i en lejlighed fra 1732 midt i København. Hjemmets skæve vinkler danner rammen om en sjældent vellykket indretning, hvor valnøddefarver blander sig med mørk chokolade og perlegrå nuancer.

Fra lejligheden er der en sjælden smuk udsigt til magtens Danmark. Højesteret, Statsministeriet og Folketinget på Slotsholmen ligger der i den blege vintersol, som også kaster små lysstriber ind i Uffe Buchards lejlighed, der har fri udsigt over Christiansholms Kanal.

Modemanden Uffe Buchard er en farverig personlighed. Han er skarp og vittig debattør i Mads og Monopolet i radioen, redaktør på det ambitiøse magasin DANSK og har ikke mindst via sit firma Style Counsel været så absolut en af hovedårsagerne til, at Copenhagen Fashion Week har fået den status, den har opnået i modeverdenen.

Farverig kan man til gengæld ikke kalde hans hjem. Derimod er den farvekonsekvent. Gråtoner, jordfarver og sort med lidt okkergullige anstrøg hist og pist og med hvide paneler, døre og lyse løse tæpper som basis.

Annonce

– Da jeg overtog lejligheden, var jeg slet ikke i tvivl om, at gulvene skulle være mørke, ja, næsten helt sorte. Men det var et decideret fejlskud. De små rum blev reduceret til halv størrelse, så hurtigt fik jeg dem ændret til helt lyse hvidpigmenterede gulve, som er med til at trække lyset ind og forstærke det, som gjorde, at jeg faldt for stedet: aprilsolen, der skinnede i Christiansholms Kanal og skabte levende refleksioner på væggene, siger Uffe Buchard og fortæller, at hans valg af nye farver var igennem et nøje udskillelsesløb. Han overvejede længe mørkegråt, men endte mere lyst.

Annonce

Lejligheden stammer tilbage fra 1732, og det mærkes tydeligt. Her er skæve døre, gulve og vægge overalt, og lejlighed og hus er underlagt fredningsregler. Rørføring kan man ikke sådan ændre på, og da Uffe Buchard valgte et stribet tapet, udfordrede det tapetsereren så meget, at en ekspert måtte tilkaldes fra England, men så lykkedes det også.

I et år, hvor vinteren virkelig har vist tænder, kunne isoleringen også være bedre, så den svenske kakkelovn helt tilbage fra de første beboere har været en skattet ven i vintermånederne. Men sådan er det, når rammerne er historiske og ser ud, som da Holberg spadserede rundt her i gaderne.

Annonce

– Tror du ikke mange alligevel vil være overrasket over, at du bor, som du gør?
– Nogle vil sikkert gætte, at her bor en 60-årig mand ... Men for mig handler det om at have noget rart og personligt at omgive mig med. Noget tidløst.

Netop de små stilleben og sammenstillinger giver Buchards hjem dets særlige stemning. Hver uge køber han seks passionsfrugter til den gamle sølvopsats fra Georg Jensen. De dufter og er valgt for deres farve. Skønheden findes som bekendt i detaljen, og det er udgangspunktet for en bolig, der skal byde en velkommen, når man kommer træt hjem. Som han siger det: – Der skal være sukker for øjnene – eyecandy.

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Rabarber med hvid chokolade

ExclusiveExclusiveRabarber med hvid chokolade

og lidt sprødt imellem ...
Læs mere

Citronfromage med rabarberskum

ExclusiveExclusiveCitronfromage med rabarberskum

Citronfromagen er tilbage, og ...
Læs mere

Asparges med hornfiskeboller og fjordrejer

ExclusiveExclusiveAsparges med hornfiskeboller og fjordrejer

Asparges, fjordrejer og fjerlette ...
Læs mere

Menu: Søndagsmiddag a la sommerhus

ExclusiveExclusiveMenu: Søndagsmiddag a la sommerhus

Vi laver klassiske, rare og ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce