Boligreportage

Familielivet

Forsanger og guitarist i bandet Big Fat Snake, Anders Blichfeldt, har sammen med sin kone og en arkitekt skabt et rummeligt og lyst levehus til den store familie med fire børn. I huset i Hillerød dyrkes samværet, og der skabes musik i eget studie.

En, to, tre, fire børn kom der – og så måtte forsanger og sangskriver i det kendte band Big Fat Snake, Anders Blichfeldt, og hans kone, Marina Blichfeldt, der er jurist, til sidst indse, at de var vokset ud af deres tidligere hus.

Der var simpelt hen ikke plads til dem allesammen, og de måtte se sig om efter noget mere rummeligt at bo i.

Det akutte pladsproblem gav parret anledning til endelig at rykke på en årelang forelskelse – til en ubebygget nabogrund, der lå bare et stenkast fra parrets tidligere hus, og som i flere år var blevet tildelt adskillige lange blikke fra Blichfeldt-parret.

Her kunne deres nye, rummelige familiehus ligge, tænkte de.

Annonce

Grunden var i bund og grund bare en stor tørlagt mergelgrav, men der var den skønneste udsigt til Frederiksborg Slot i Hillerød og plads til at bygge et hus på 450 m², som familien flyttede ind i i 2008 – efter et stort projekt med at få fyldt den tidligere mergelgrav og gjort den egnet til at bygge drømmehuset på.

Marina og Anders Blichfeldt ønskede selv at sætte deres præg på det nye hus.

– Vi fik arkitekt Jens Severin til at lave oplæg til vores første idé, som var, at det nye hus var formet som en opdateret trelænget bondegård, forklarer Anders Blichfeldt.

Da tegningerne var færdige, og de havde gennemtænkt løsningen med de tre længer, syntes de alligevel ikke, at intimiteten fungerede rent familiemæssigt.

Annonce

Huset indbød ikke til hygge og samvær for Marina og Anders Blichfeldt og deres fire børn, Thomas (18 år), Jakob (16 år), Benjamin (12 år) og Alma (7 år). Så parret satte sig ned og klippede arkitekttegningerne i stykker – og satte dem sammen på ny.

– Det var en sjov proces, der faktisk resulterede i, at vi nu i stedet har fået et hus i to etager, lidt inspireret af det maritime. På førstesalen er der nemlig lavet en etage a la en gangbro, så man på det nærmeste kan gå rundt heroppe og kigge ned i det store alrum, der rummer både køkken-alrum og stue, fortæller Big Fat Snake-forsangeren.

Annonce

Arkitekten lavede et nyt oplæg til familiens hus, baseret på parrets nye tanker og sammenklistrede dele af de gamle tegninger, og det lykkedes i anden omgang at få skabt den ramme for tæthed, som det første projekt manglede.

Samlingspunktet for familie og venner er ganske typisk det store alrum i sammenhæng med en mindre stue nede i stueplanet.

Det er også i stueplanet, at Anders Blichfeldt har indrettet sit lydstudie med udsigt til slottet, så ud over at familielivet leves i det nye hus, så er det også her i privaten, at mange af teksterne og musikken til Big Fat Snakes hits er blevet til.

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Rabarber med hvid chokolade

ExclusiveExclusiveRabarber med hvid chokolade

og lidt sprødt imellem ...
Læs mere

Citronfromage med rabarberskum

ExclusiveExclusiveCitronfromage med rabarberskum

Citronfromagen er tilbage, og ...
Læs mere

Asparges med hornfiskeboller og fjordrejer

ExclusiveExclusiveAsparges med hornfiskeboller og fjordrejer

Asparges, fjordrejer og fjerlette ...
Læs mere

Menu: Søndagsmiddag a la sommerhus

ExclusiveExclusiveMenu: Søndagsmiddag a la sommerhus

Vi laver klassiske, rare og ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce