Sommer på Møn

Huset ligger diskret på en lille bakketop i udkanten af et sommerhuskvarter og vender så at sige ryggen til det traditionelle sommerhusliv med larmende plæneklippere og osende grillfester.

Fra vejen er det umuligt at gætte, hvilken betagende udsigt der gemmer sig lige på den anden side af huset. Men halvvejs oppe ad bakken begynder stedets unikke karakter at gå op for én.

Huset har ikke vinduer i traditionel forstand, men derimod nogle gigantiske åbninger i facaden, der inviterer til et kig på tværs af huset ud mod det enestående mønske landskab. Huset er tegnet og bygget af arkitekten Jan Henrik Jansen, der så projektet som en god mulighed for at få realiseret nogle af sine egne ideer.

- At skabe sit eget giver en frihed, man normalt ikke har som arkitekt. Til hverdag er det ofte andre, der bestemmer, hvordan tingene skal se ud, og hvad der kan lade sige gøre. Det giver selvfølgelig nogle kunstneriske begrænsninger og kompromiser, som ikke altid er til gavn for arkitekturen, forklarer Jan Henrik Jansen.

Den bærende idé har været at skabe et enkelt og afdæmpet hus med klare referencer til fortidens lade- og staldbygninger. Huset er beklædt med sorttjæret lærketræ på alle flader – også på taget, der hverken har tagudhæng, tagrender eller nedløbsrør.

- For mig handler det at tage i sommerhus om at falde til ro. Det kan man ikke, hvis der er for mange forstyrrende detaljer eller visuelt rod i omgivelserne. Derfor har jeg arbejdet bevidst med at få ro på detaljeringen samt at begrænse materialesammenstødene, fortæller Jan Henrik Jansen, der har brugt al sin fritid i mere end to år på at tegne og bygge sit drømmehus.

Huset er bygget på fundamentet fra et trist og lavloftet gasbetonsommerhus fra 1970’erne, som arkitekten faldt over, da han var på jagt efter den helt rigtige byggegrund til sit projekt.

Det saneringsmodne hus lå på en meget stor dobbeltgrund. Jan Henrik Jansens plan gik oprindeligt ud på blot at shine det eksisterende hus op, så det kunne sælges for derefter at bygge drømmehuset ved siden af. Men det, der begyndte som en nødtørftig renovering, udviklede sig hurtigt til noget større.

- Som arbejdet skred frem, blev det mere og mere tydeligt, at det oprindelige hus lå det rigtige sted på grunden. Men det var grimt og havde ikke vinduer mod landskabet.

Jan Henrik Jansen valgte at skrinlægge sine salgs- og udstykningsplaner og gik i stedet helhjertet ind i ombygningen af det eksisterende hus. Først blev det forvitrede eternittag flået af og huset forlænget. Væggene blev isoleret og beklædt med lærketræ, og der blev bygget en ny og højere tagkonstruktion.

Indvendigt er huset lyst og venligt med pudsede vægge og en fantastisk panoramaudsigt fra det centrale opholdsrum. De hyggelige soveværelser er små og minder om kahytter.

- Jeg har forsøgt at skabe et hus, der både er intimt og storslået. Det skal kunne danne rammen om større festligheder og samtidig kunne bruges af to personer, uden at man føler sig fortabt.