Boligreportage

Med ansigtet vendt mod vesterhavet

Naturen kan være barsk herude ved Vesterhavet, hvor saltet skurrer på de små sommerhuses træværk og vinduer. Fint ligger de spredt omkring, alle sortmalede med levende tage, i de fredede klitrækker ved Saltum i Nordjylland. Også familien Bisgaards.

arianne Bisgaard er ved at tømme bilen, da vi bumler ned ad den smalle strandsti til familiens skarpskårne sommerhus, som er landet blødt i de forblæste Vesterhavs-klitter nær Saltum.

For nu er familien flyttet ind for sommeren – og så har de ikke lyst til at forlade matriklen mere end højst nødvendigt, bare fordi de står og mangler mælk og den slags.

Historien om Marianne og Henrik Bisgaards sommerhus begynder for mange år siden. Grunden havde de nemlig i lang tid kigget på fra Henriks forældres sommerhus et stykke længere ovre i klitrækkerne.

Den sidste ledige grund i området. Dér ville de gerne bygge deres eget. Så de skrev breve til det ældre ægtepar, som ejede den.

Besøgte dem. Ringede til dem; om de måske havde lyst til at sælge? Nej, det havde de faktisk ikke ... Indtil en dag, år efter, hvor de vendte tilbage, og pludselig havde ombestemt sig!

Annonce

– Det første, vi gjorde, da handlen var i hus, var at sætte os på grunden og bare kigge ud over strandengene og klitterne. Helt stille sad vi sammen og nød roen.

Og vi fandt hurtigt ud af, at det, vi ville bygge her, skulle være enkelt, rart og ikke prangende. Noget, som hører vores tid til, men som alligevel falder på plads i den her fantastiske natur, som jo var det, vi faldt for, fortæller Marianne Bisgaard.

Sammen med Kontur Arkitekter gik parret i gang med at udvikle det hus, som to år senere er blevet til den moderne og superfunktionelle sommerbolig, vi besøger i dag.

Perfekt tilpasset familien her med to teenagedrenge og en lillesøster på syv år. Med pladsen prioriteret til at være sammen både inde og ude, enkelt og æstetisk og lige til at rykke ind i, når de pakker bilen, forlader det travle liv i Århus og tager til havet.

Annonce

– Vi sætter gerne kryds i kalenderen et år i forvejen ved de ferier og weekender, vi gerne vil herop. Så ved hele familien, at det skal vi, og så er der ingen dårlig samvittighed over de øvrige weekender, vi ikke kommer af sted.

Hver gang, vi har været her, støvsuger vi og gør helt klar til næste gang. Så det første, vi kan gøre, når vi lander her igen, er at sætte os på bænken og bare nyde det. Børnene er hurtigt i gang, og inden for en time er der altid nogen, der har været en tur ved vandet.

Møbler og ting i huset er også valgt ud fra devisen: enkelt og godt. Stilen er afdæmpet, og alt er nøje udvalgt med formål og kærlighed.

Annonce

– Vi har besluttet, at her må kun være det, vi skal bruge. Hvis noget ligger i skuffen et halvt år uden at blive rørt, så ryger det ud. Her har vi ét par hjemmesko, én varm sweater. Det skal være så simpelt at være her som muligt, det må indretningen gerne afspejle.

Og naturen, klitrækkerne lige uden for vinduerne, må gerne vokse ind i huset med farverne, strandskaller, sten og træ. Blive en del af det hele, siger Marianne Bisgaard.

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Rabarber med hvid chokolade

ExclusiveExclusiveRabarber med hvid chokolade

og lidt sprødt imellem ...
Læs mere

Citronfromage med rabarberskum

ExclusiveExclusiveCitronfromage med rabarberskum

Citronfromagen er tilbage, og ...
Læs mere

Asparges med hornfiskeboller og fjordrejer

ExclusiveExclusiveAsparges med hornfiskeboller og fjordrejer

Asparges, fjordrejer og fjerlette ...
Læs mere

Menu: Søndagsmiddag a la sommerhus

ExclusiveExclusiveMenu: Søndagsmiddag a la sommerhus

Vi laver klassiske, rare og ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce