Det nye barn i kolonien

Charlotte Jensen og Thomas Löwensteins sommerhus ligger i Hamborg-kolonien ved Horsens.

Et hyggeligt område med velholdte hække, blafrende dannebrog i flagstængerne, sommerklædte folk i gang med græsslåmaskinerne (bare ikke i siesta-tidsrummet mellem kl. 12 og 15) og pas på-skilte på de små veje med ordene ”børn har ingen bremse”. Og da den nysgerrige journalist spørger til det tyskklingende stednavn på kolonien, svarer Thomas Löwenstein, at han sagtens kan finde ud af historien bag.

– Jeg kan lige gå op til Christian, som er 82 år og bor længere oppe ad vejen, men vi må lige vente lidt, for nu spiser han lidt mad, og bagefter sover han middagslur, så dér skal vi jo ikke forstyrre ...

Ja, de kender hinanden i Hamborg-området, hvor der hilses over hækken, og hvor mange ifølge Thomas Löwenstein har haft sommerhus i 40-50 år, så de små træhuse nærmest betragtes som deres
andet hjem.

Charlotte Jensen, som er pædagogassistent, og Thomas Löwenstein, bygmester i eget firma og byggesagkyndig, er dermed de nye børn i klassen, for de købte grunden i foråret 2008. Men så gik det også stærkt. På grunden lå et andet hus, som parret fik revet ned for at gøre plads til deres egen drøm. En drøm, der skiller sig ud i området:

– Jeg vidste, at det skulle være noget anderledes. Så jeg lavede selv en plantegning og var egentlig helt klar til at bygge, men så havde jeg en kammerat, der sagde: ”Aahr, når det nu er sådan noget anderledes, du vil bygge, tror du så ikke lige, at du skal have en arkitekt ind over?”

En sand kærlighedshistorie
Det fik Thomas Löwenstein, og sammen med GinnerupArkitekter skabte han et unikt sommerhus i træ. Huset er rammet ind i sort fyrretræ, og skydelameller i ubehandlet lærketræ giver huset sit særlige udtryk og kan samtidig skærme for solen, når den er allermest i sommerhumør.

– Jeg er så vild med træet. Vi har fået en facade, der er levende, for det ubehandlede træ har en lækker stoflighed over sig, og det skubber sig og er evigt foranderligt på den måde, siger husets kreative bagmand, Thomas Löwenstein, der, sammen med Charlotte Jensen og lille Line på fem år, er blevet meget glade for huset:

– Vi bruger det rigtigt meget; både i weekender, ferier og hverdage – året rundt.

Vi har besøg af venner hernede og bruger stranden, som ligger 100 meter væk, rigtigt meget.

Og hvad var historien om Hamborg-navnet så? Ja, da Christian på 82 år vågnede fra sin middagslur, kunne han fortælle, at det er en sand kærlighedshistorie. Sommerhusgrundene er udstykket fra en bondemands marker, og bondemanden var forlovet med en tysk pige, der boede i Hamborg – men som ikke ville flytte fra den tyske by.

Da bondemanden i 1890 skulle flytte gården fra dens oprindelige placering tæt på vandet (hvor sommerhusgrundene nu er) og længere ind i landet, kaldte han sin gård for Hamborg og skrev til sin forlovede, at nu behøvede hun ikke at forlade Hamborg, selv om hun flyttede op til ham ...