Børge Mogensens enke, Alice, døde for nylig. Siden hans alt for tidlige død i 1972 havde hun bevaret indretningen af familiens hus i Gentofte, som den var dengang. BO BEDRE fik som nogle af de sidste lov til at besøge huset, inden det blev sat til salg, og fik dermed muligheden for at skabe et fotodokument til eftertiden fra et unikt univers af gamle prototyper og snedkererede detaljer skabt af en af Danmarks helt store designere.