Kunsten at mødes på midten

Kreativ chef i Magasin Jette Romvig og Peter Hansen boede i København, da trangen til mere plads, vandudsigt, stor pejsestue og tid til fred i en stresset hverdag meldte sig. Men de kunne ikke blive enige om, hvad de ville bo i.´

– Peter og jeg er meget forskellige, og hver gang vi kom ind i et hus, som den ene af os kunne lide, så kunne den anden ikke fordrage det. Vi så en del ... Men da vi endelig så huset her, var vi begge to solgt. Udsigten til vandet fra stort set alle rum og husets enkelhed gjorde udslaget for os, siger Jette Romvig.

Akvariehuset, som hun selv kalder det, ligger i anden række til Vejle Fjord. Peter Hansen arbejder i Jylland, og oprindeligt havde Jette Romvig fået job på Fyn, men i dag pendler hun til jobbet i København. Den store afstand betyder mindre, når man er lykkelig for at komme hjem efter sin arbejdsdag.

– Vandudsigten betyder rigtig meget. Jeg har altid haft et flip med vand. At bo i det her hus er som at være i sommerhus hele tiden. Det er ro og afstresning.

Det karakteristiske hus er bygget i 1973 og tegnet af en lokal arkitekt. Træværket var malet beige og havblåt, da parret købte huset, og de valgte at male væggene hvide og træværket sort for at fremhæve de rene linjer.

Ellers ser huset stort set ud, som da de overtog det. Jette Romvig kalder selv sin indretningsstil for enkel og grafisk og lidt 1960er-agtig. Og hun er ikke bleg for at bryde grænser – som da hun satte sig for at få Wegners Cirkelstol i sort.

– Det var en investering i noget, man aldrig havde set før, så jeg var meget spændt, da jeg pakkede stolen ud. Men den lever fuldt op til mine forventninger. Den er blevet meget mindre fodformet, men er stadig redeagtig.

Selv om hun indretter, er gensidig bolig­respekt afgørende. Derfor har Peter Hansen altid vetoret.

– Jeg finder tingene, men han godkender, før jeg køber. Vi har aldrig store konflikter, måske fordi min stil ikke er særlig tuttenuttet. Nærmere lidt maskulin. Jeg har stor respekt for, at vi bor to i huset. Mange kvinder indretter med kvinde­tyrrani. Når jeg kommer ind i sådan et hjem, tænker jeg altid: Hvordan i alverden kan en mand holde ud at bo her?