Jagtsæson året rundt

Allerede i bunden af alléen med høje bøgetræer, der fører ind til det sorte bjælkehus, fornemmer man, at dette er et ganske særligt hjem. Længere fremme bydes husets gæster velkommen via et overdækket bindingsværksparti, inden de kan træde indenfor i den eksklusive jagthytte på hele 500 m². En bolig, der knopskyder og forgrener sig på grunden med nye og gamle tilbygninger og statelige indslag som riddersal og pejsestue, hvælvede lofter, blyindfattede ruder og våbenskjold.

Bjælkehuset blev oprindeligt opført som sommerbolig i 1920’erne, bygget til i samme årti, og i 1930’erne fik huset tilført yderligere et anneks og en staldbygning, der senere blev beridderbolig. Dengang tog pæne familier på landet nemlig hestevogn frem og tilbage til byen. I dag er hestevognene i vognporten udskiftet med biler, og den gamle beridderbolig er indrettet som arbejdsplads for ejerparrets designvirksomhed.

– Vi har i store træk kun ændret badeværelset og køkkenet for at komme nærmere den originale arkitektur. I stedet har vi koncentreret os om at skabe nogle spændende kontraster til de unikke rum, hvor vi har hentet meget inspiration fra vores hytte i Alperne, fortæller ejerne.

Indretningen bærer præg af en konsekvent afstemt farveholdning i hvidt, sort og gråt mod de naturlige brune farver fra hyttens megen træ. Det skaber en afdæmpet ro i alle rum, som dog også bliver brudt med overraskende kontraster i stil og materialevalg. De gamle parketgulve støder op mod malede hvide gulve eller granit. Rustikke langborde er sat sammen med hvide designikoner, lysekroner lyser op side om side med store, moderne lampeskærme, og moderne malerier blandes med skind og gevirer!

Om foråret og sommeren indtages måltiderne i den lyse spisestue, men her om vinteren rykkes der ind i riddersalen og tændes op i pejsen. Efter middagen sætter parret sig ind i pejsestuens bløde gemak, hvor der snakkes eller læses en god bog i skæret af flammerne.

– Det er en stor glæde hver dag ikke at være omgivet af hvide vægge. Træet buldrer og brager og sætter sig, det har helt sin egen sjæl. Det, at huset repræsenterer så mange forskellige epoker, gør også, at vi aldrig bliver trætte af det … Vi bliver her nok, til vi dør, og får bjælkerne lavet om til ligkister, fortæller parret.