Skrevet 20. nov 2012 af Lotte Moliin. Foto: Pernille Kalund

Hvid & Pink

Med udgangspunkt i et moderne grafisk univers og med hang til tidens neonfarver, var stilen lagt, da Marie og Lars Abraham skulle indrette deres nyrenoverede hjem.

At kunne slå dørene op til terrassen i soveværelset hver morgen og indånde den friske havluft, er i sig selv helt fantastisk, fortæller Marie Abraham, der sammen med sin mand Lars Abraham faldt for deres hus’ charmerende beliggenhed, den friske luft, stranden og det hyggelige lokale fiskermiljø, som Snekkersten i Nordsjælland byder på.

Huset er opført i 1940, er på 140 kvadratmeter og beliggende kun 100 meter fra Øresund. Fra husets to terrasser er der udsyn over vandet.

Da parret underskrev købsaftalen, var det velvidende, at huset trængte til en større renovering. På det tidspunkt var børnene, Ida og Rasmus, små, og Lars Abraham, der er adm. direktør og partner i Brand Design, som forhandler Poggenpohl på Gl. Kongevej i København, og Marie, der er skolelærer, havde begge hænderne fulde, så prioriteringen var i første omgang kun at udskifte det allermest nødvendige. Så det gamle tapet blev revet ned, og væggene malet hvide.

Læs kommentarer

Næste »

Abonnementstilbud

Kay-bojesen-bestik-sidebar

FÅ 3 NR. AF BO BEDRE + KAY BOJESEN SERVERINGSBESTIK til KUN 99 kr. + 29,50 i porto og ekspedition. Bestil nu!

Mest læste

Abonnér på BO BEDRE nu! Se alle tilbud