
Vil du have tips til det mest hotte i madbranchen lige nu? Unika oste!
Bliv opdateret på alt det nye og spændende inden for feinschmecker-oste på stor ostefestival i København.
Af — 04. november 2016Unika oste er de nye mikrobryggerier
For få år siden poppede der overalt i landet det ene banebrydende mikrobryggeri op efter det andet. Det gav et kæmpeløft for ølbranchen og skabte stor interesse for højkvalitetsøl. Interessen for specialøl er der stadig, men nu har mikrobrygget fået en lillebror: Unika oste.
I dag er ost på vej væk fra at være et kuriosum, som kun frankofile excentrikere som Jørgen Leth skriger op om fra franske alpetinder. Ost har ganske vist altid været der som en delikatesse, men pludselig er ost også blevet hipt.
Det startede med den nye nordiske madbølge, og ekslusive restauranter som NOMA, der opstøvede spændende lokale, nordiske oste til deres menuer. Efterhånden var der flere og flere pioner-mejerister, der kom ud af skabet og sprang ud som osteelskere med spændende nyfortolkninger af ost.
Det foreløbige højdepunkt fra denne New Wave af oste løber af stablen ved en stort anlagt ostefestival i Kødbyen i København.