
11 lækre opskrifter, du skal prøve til julefrokosten
Mangler du inspiration til julefrokosten? Så se med her, hvor vi har samlet 11 lækre retter, der vil pifte det traditionelle julefrokostbord op.
AfGitte Heidi Rasmussen

©
Stine Christiansen, Nordic Skovdal
Stegte sild i eddike med peberrod, rødbede og æble
Ingredienser
2
personer
Det skal du bruge:
- 2 sildefileter
- 6¼ g friskrevet peberrod
- ¼ dl rugmel
- ¼ spsk. smør
- ¼ spsk. olie
- 62 g skrællet rødbede
- ½ faste, syrlige æbler
- salt
- friskkværnet peber
Lage:
- ¾ dl eddike
- 31 g sukker
- ¼ dl vand
- ¾ små laurbærblade
- 1½ hele sorte peberkorn
- ¼ rødløg
Tilbehør:
- rugbrød
- ¼ bundt kørvel
Sådan gør du:
Sildefilet
- Gå sildefileterne efter for ben og klip rygfinnerne af.
- Fordel peberrod over fileterne på kødsiden, krydr med salt og peber, og fold dem sammen.
- Vend sildefileterne i rugmel og steg dem ca. 3 min. på hver side i smør og olie. Læg dem i et stort fad.
- Skær rødbederne i tern og steg i lidt olie og smør i 6 min. Tilføj æbler skåret i tern og steg endnu 2 min.
- Kom æble og rødbede hen over sildene.
Lage
- Bring alle ingredienserne til lagen i kog og kog til sukkeret er opløst.
- Anretning: Skær løgene i både og læg dem oven på sildefileterne. Hæld den varme lage over og lad dem trække i køleskab – mindst 1 time.
- Pynt med kørvel og servér med rugbrød.

©
Stine Christiansen, Nordic Skovdal
Kryddersild med syltede rødløg og cherrytomater
Sådan gør du:
Syltet løg
- Halvér løg og cherrytomater.
- Bring eddike, sukker, salt, peber og sennepsfrø i kog.
- Kog til sukkeret er opløst, kom de halve løg ved og kog kraftigt til væden er reduceret til det halve.
- Tilsæt tomater og lad det trække i køleskabet i mindst 1 time.
Anretning
- Skær sildefileterne i mindre stykker og læg dem på et fad eller anret på brødet.
- Kom syltede løgskåle og tomat ovenpå og pynt med dild. Servér rugbrød til.
- Brug gerne en sherry vineddike til marinaden. Den passer godt til silden.

©
Stine Christiansen, Nordic Skovdal
Campari gravet laks
Sådan gør du:
- Fjern benene i fileten med en pincet.
- Bland salt, sukker, peberkorn, citronskal, dild, campari og vodka.
- Kom halvdelen af blandingen i et lille fad på størrelse med laksen og læg den med skindsiden ned af. Dæk overfladen af laksen med resten af blandingen.
- Pak fadet ind i plastfilm og læg noget tungt oven på, så laksen lægges under pres. Sæt den i køleskabet og lad den trække mindst 24 timer.
- Tag laksen op, skrab lagen af og dup den tør.
- Skær fileten i pæne tynde skiver.
- Halvér rødløget og skær i meget tynde skiver. Skrab indholdet ud af passionsfrugten. Top med tynde løgskiver, passionsfrugt og krydderkarse.
- At rimme vil sige at gnide fisken med en blanding af salt, sukker og krydderier og på den måde tilberede den. Det er vigtigt, at fisken er superfrisk, og at fileten har en god tykkelse.
- Krydderkarse kaldes også shiso cress.

©
Stine Christiansen, Nordic Skovdal
Hønsesalat med æble, bladselleri og persillemayo
Sådan gør du:
- Steg baconskiverne sprøde og dryp dem efterfølgende af på fedtsugende papir.
Persillemayo
- Blend mayonnaise og persille til en grøn creme og smag til med salt og peber.
Fyld
- Skær æblet i meget fine tynde skiver og dryp med citron.
- Del bladselleristilkene i tre og riv dem i lange, tynde bånd med et Julienne-rivejern eller tyndskræller. Eller snit dem i tynde skiver let på skrå.
- Pluk kyllingefileterne i mindre stykker.
- Bland kyllingestykkerne med æble, bladselleri og nødder.
Anretning
- Læg salaten på brødet og pynt med mayo-toppe og bacon.
- Steg kyllingefileterne dagen før.

©
Stine Christiansen, Nordic Skovdal
Æble-pæreflæsk med vanilje og timian
Sådan gør du:
- Steg kødet sprødt og gyldent på en pande ved middelvarme. Hæld fedtet fra i en skål undervejs.
- Krydr med salt og peber og læg skiverne på et stykke køkkenrulle ca. 1 min.
- Æbler: Skær æbler og pærer i smalle både og steg dem møre i lidt af fedtet fra flæsket ved middelvarme sammen med vanilje og timian. Smag til med lidt sukker, salt og peber.
- Anretning: Læg de stegte æbler oven på flæsket og servér med groft rugbrød.

©
Stine Christiansen, Nordic Skovdal
Hjemmelavet rullepølse
Ingredienser
2
personer
Det skal du bruge:
- ¼ svineslag, ca. 1,5 kg
Krydderiblanding:
- ½ spsk. salt
- ⅓ tsk. peber
- ¼ løg
- ¼ dl hakket persille
- ¼ spsk. friske timianblade
- ¼ tsk. stødt koriander
- ¼ spsk. sukker
- kødsnor
Kogelage:
- ¼ flaske hvedeøl
- ¼ krydderbuket: persille, timian og laurbærblad
- ¼ løg
- ⅓ hele nelliker
- 1⅓ peberkorn
Sådan gør du:
- Skær slaget til, så det bliver en pæn firkant. Gem det afskårne.
- Læg det kød, der er skåret fra, på den tyndeste del af slaget. Krydr slaget med salt og peber.
- Hak løget fint. Fordel løg, persille, timian og krydderier på den ene side af kødet. Rul pølsen fast sammen og snør den godt.
- Gnid med 2 spsk. salt og læg den i et fad dækket med folie. Sæt rullepølsen i køleskabet 1,5 døgn.
- Skrab overskydende salt af rullepølsen og kom den i en passende stor gryde.
- Kogelage: Hæld øl og dernæst vand over, så den kun lige er dækket, og tilsæt krydderbuket, løg, nelliker og peberkorn.
- Kog rullepølsen ved svag varme, 1,5-2 timer.
- Lad rullepølsen trække i suppen ca. 1 time, før den kommes i rulle- pølsepresseren. Stil rullepølsen i køleskabet.
- Rullepølsen har godt af at trække et par dage før servering, heraf 1⁄2-1 døgn under pres.
- Har du ikke en rullepølsepresse, kan du komme rullepølsen i en almindelig rugbrødsform og lægge noget meget tungt oven på den, så den er i pres.

©
Stine Christiansen, Nordic Skovdal
Quiche med rosenkål
Ingredienser
2
tærte
Det skal du bruge:
Tærtedej:
- 500 g hvedemel
- 2 knsp. fint salt
- 350 g koldt smør
- 2 æg
Fyld:
- 500 g svampe
- 800 g rosenkål
- 2 spsk. olie eller smør til stegning
- 2 spsk. friske timian- eller oreganoblade
- 10 æg
- 500 g hytteost
- ½ tsk. revet muskatnød
- 2 tsk. groft salt
- friskkværnet peber
- 200 g revet cheddar
- 4 spsk. hakkede nødder
Marinade:
- 2 spsk. olivenolie
- 2 spsk. hvidvinseddike
- 2 knsp. sukker
- ½ tsk. salt
- friskkværnet peber
Sådan gør du:
Dej
- Bland mel og salt, smuldr smørret i melet, og saml dejen med æg.
- Pak dejen i plastfilm eller folie og læg på køl ca. 30 min.
- Sæt ovnen på 200°.
- Rul dejen ud på et meldrysset bord og læg den i tærteformen.
Fyld
- Rens svampene og skær dem i lidt mindre stykker.
- Skyl rosenkålene og kasser de grimme blade. Pil de løse blade af, men gem dem til pynt.
- Halver rosenkålene og steg dem i lidt smør sammen med svampene, til de er let gyldne.
- Krydr, og kom svampe og rosenkål i tærtebunden.
- Pisk æg, hytteost, muskatnød, salt og peber sammen. Tilsæt cheddarost og hæld fyldet i tærtebunden.
- Drys med nødder og bag tærten nederst i ovnen ca. 25-30 min.
Marinerede rosenkålsblade
- Pisk olivenolie, eddike, sukker, salt og peber sammen og vend rosenkålsbladene i.
- Server tærten lun med råmarinerede rosenkålsblade på toppen.

©
Stine Christiansen, Nordic Skovdal
Kalveleverpostej med svampe og sprød parmaskinke
Ingredienser
2
personer
Det skal du bruge:
- ½ løg
- ½ æg
- 150 g kalvelever
- 100 g hakket spæk
- 31 g hvedemel
- ¼ dl fløde
- ½ bouillon
- ¼ tsk. stødt allehånde
- ½ tsk. groft salt
- friskkværnet peber
Topping:
- 2 skiver lufttørret skinke
- 62 g svampe, gerne forskellige
- ¼ spsk. smør
- ¼ tsk. groft salt
- friskkværnet peber
- ¼ bundt persille
Sådan gør du:
Kalveleverpostej
- Sæt ovnen på 175°.
- Pil løgene og skær dem i kvarte. Kom løg i en foodprocessor sammen med æg og kør til en findelt masse.
- Tilsæt lever, spæk, hvedemel, fløde og bouillon og kør, til det hele er godt blandet.
- Krydr med allehånde, salt og peber og kom postejen i en smurt ovnfast form.
- Sæt skålen i en bradepande med kogende vand, så vandet står et par centimeter op. Bag leverpostejen i vandbad, ca. 45 min.
Topping
- Steg parmaskinken sprød i ovnen. Hold godt øje med, at den ikke bliver brændt, og læg den efterfølgende på køkkenrulle.
- Skær svampe/champignon i lidt mindre stykker og steg dem gyldne i lidt smør.
- Krydr med salt og peber og hæld over den lune leverpostej sammen med sprød parmaskinke. Drys med hakket persille.
- Lav gerne postejen i forvejen og frys den ned ubagt. Så er den lige til at sætte i ovnen. Hvis du bager den før den fryses, kan den have en tendens til at smuldre og blive tør.

©
Stine Christiansen, Nordic Skovdal
Rugbrød med kerner
Sådan gør du:
Dag 1
- Rør gæren ud i lunkent vand.
- Tilsæt femkornblandingen og lad det stå i mindst 6 timer, men gerne natten over.
Dag 2
- Kom øl, yoghurt, salt og rugmel ved og rør dejen godt igennem.
- Tilsæt hvedemel lidt af gangen, og rør til dejen er fast, men stadig for klistret til at ælte på bordet.
- Beklæd en ca. 2 1⁄2 liter rugbrødsform med bagepapir og pensl bund og sider med smeltet smør. Drys med en blanding af græskarkerner, solsikkekerner, chiafrø og sesamfrø, så de hænger fast i fedtstoffet, gem lidt til toppen, og kom dejen i.
- Glat overfladen med bagsiden af en ske dyppet i vand, drys med resten af kernerne og frøene. Lad brødet hæve ca. 2-3 timer.
- Sæt ovnen på 170°.
- Bag brødet på nederste rille i den varme ovn i 1 1⁄2 time.
- Tag brødet ud af formen og bag endnu 30 min.
- Pak brødet ind i et viskestykke, mens det stadig er lunt, og lad det hvile til næste dag, inden det skæres i skiver.
- Lad brødet hvile en dags tid, så bliver skiverne pænere. Brødet holder sig fint og friskt i op til en uge.
- Vi har brugt en trekantet patéform, 1,6 liter, fra Kunst og Køkkentøj for at få et trekantet rugbrød. Sådan en form kan rumme 1⁄2-2⁄3 af denne dejmængde.

©
Stine Christiansen, Nordic Skovdal
Lækkert, nemt og hjemmelavet tilbehør til ostefadet
Vælg tre gode oste – for eksempel blåskimmel, rødkit og en god gul, fast ost.
Få to tilbehørs-opskrifter til ostefadet herunder.