
Laksefrikadeller med estragon
Også gode til picnic.
Af — 21. juli 2012Laksefrikadeller med estragon
Det skal du bruge:
- frisk laksefilet 225-250 g
- havsaltflager ½ tsk.
- squash 100 g, groft revet
- græsk yoghurt 10% 100 g (mager yoghurt eller skyr kan bruges, men så skal du blande 2 tsk. kartoffelmel i farsen)
- fransk estragon 3 spsk., fint klippede
Sådan gør du:
- Skær laksekødet fra skindet.
- Del kødet i små bidder, og findel dem med salt i en food processor. Eller hak det evt. meget fint med en kniv.
- Rør squash, yoghurt og estragon i, og lad farsen hvile lidt, før du former 6 frikadeller.
- Steg dem sagte i klaret smør eller olie og smør.
- Smager godt varme og ikke mindst kolde, prøv dem til picnic med salat til eller som fyld i sandwich.