Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Gedeost med bagte rødbeder

En opskrift på en god smagfuld afslutning på menuen, hvor rødbederne sødme understøttes af en lille skefuld honning.

© Pia Enghild

Opskrift til 4 personer
små rødbeder 800 g
olivenolie 2 spsk.
groft salt 1 tsk.
blød gedeost 75 g, fx Thestrup cremet gedeost i krydderolie
honning 1 spsk., fx kastanjehonning
frisk rosmarin 1 spsk., hakket
frisk purløg 1 spsk., hakket
groft salt ½ tsk.
friskkværnet peber

Varm ovnen op til 150°. Skræl rødbederne, og vend dem med olivenolie og salt i et ovnfast fad. Bag dem midt i ovnen i ca. 1 time. Tag fadet ud af ovnen, læg låg på, eller brug alufolie, og lad rødbederne hvile ½ time.

Servér de lune rødbeder i portionsskåle med gedeost i mundrette stykker. Træk lidt honning over, og drys hver skål med krudderurter, salt og peber.

Dug, Gefjon 516, af Fanny Aronsen. Service, Tapas, fra Villa Collection.

Relaterede Artikler