Sådan lærer du at begå dig blandt vinkendere

Du elsker vin, men er ikke kender. Du er imidlertid ofte sammen med mennesker, der udveksler ord som 'krop' og 'fed' henover glassene. Her er lynguiden, der klæder dig bedre på.

© Wine Folly, iStock m.fl.

Når vinspecialister taler et sprog, som er swahili for dig

Folk, der går op i vin, har mange ritualer og usagte regler, som er svære at gennemskue, hvis man ikke selv er indviet.

Og selvom du holder af et glas vin (eller tre), har du måske oplevet akavede situationer, hvor du faldt igennem med din begrænsede viden om 'bouquet' og 'struktur'.
For eksempel på finere restauranter, hvor reglerne er mere sofistikerede, og uddannede vinspecialister, sommerliers, taler et sprog, der er swahili for dig.

Her er guiden til dig, som gerne vil virke som en vinentusiast eller i det mindste ikke blive til grin i godt selskab.

Vi har bl.a. hentet inspiration fra Bluffers Guide to Being a Wine Buff, har du måske oplevet akavede situationer, hvor du faldt igennem med din begrænsede viden om 'bouquet' og 'struktur'. For eksempel på finere restauranter, hvor reglerne er lidt mere tilspidsede, og hvor uddannede vinspecialister, sommerliers, taler et sprog, der er swahili for dig.), som gør en dyd ud af, at det handler om at nyde vin - ikke at være med i en fin klub.

Husk - der er kæmpe forskel på at smage og drikke vin

Den vigtigste grundregel er, at der er markant forskel på det at smage vin og drikke vin.
Smagning er en videnskab, som nogle mennesker lever af at være specialiserede i, og selv i private sammenhænge kan det være en disciplin, som virker bizar for udeforstående. Der laves grimasser og spyttes, det er en alvorlig sag.

Hvad gør jeg som novice til en smagning?

Hvis du inviteres til en smagning for første gang, bør du som minimum være indstillet på, at det ikke er en drukfest, men en vurdering af vinenes kvalitet, så deltagerne senere kan bruge pengene rigtigt til vinkælderen.

Som den eneste nybegynder risikerer du at bryde sammen, når de andre for eksempel 'skifter næsebor' eller suger luft ind, som om de ønsker at hyperventilere en hel vinmark. Derfor lær lidt først - du kan fx læse mere her.

Et godt råd for nybegyndere i undertal til vinsmagning er dog altid: INDRØM din novicestatus. Du mister ikke noget ved at spørge: Hvordan gør jeg det her bedst? Tværtimod, og det kan være en rigtig sjov og lærerig oplevelse.

Når du bliver bedt om at vælge vin på restauranten ...

Når du har sat dig ind i vinsmagning, skal du huske ALDRIG at tage ritualerne med til bords, især ikke på restauranter

Din vinkender-vært eller date på restauranten vil ikke invitere dig igen, hvis du sidder og vurderer og grimasserer - eller hyggespytter.

Har den prop?

En vin serveret på restaurant er allerede nøje udvalgt, så den skal bare drikkes. Når en af gæsterne bedes om at 'smage' vinen, inden der skænkes op på en restaurant, er det for at teste, om vinen har 'prop' eller propsyge, som det også hedder. Prop er en bakterie i selve korken, som kan gøre vinen dårlig.

Hvis du præsenteres for vinkortet og opfordres til at vælge vin til menuen, kan det godt føles, som om kortet er skrevet i sanskrit. Tag det roligt og tænk over, hvilke smagsnuancer, du kan lide i andre drikkevarer. Sødt eller syrligt fx. Det er altid tilladt at melde pas og overlade valget til andre. Få flere glimrende staldtips hos Wine Folly.

PS: Det hedder ikke at lugte til en vin, men man bruger ord som 'bouquet' og 'næse' om duften.

Hvad betyder de sære ord?

Vi har læst bogen 'Kend din vin kvinde' af Annette Roesberg og Nana Wad. Den kan læses af begge køn og er på ingen måde Sex and the City-pjanket, men en nøgtern, gennemarbejdet guide til alle, som gerne vil introduceres til vinverdenen.

Blandt andet indeholder bogen liste af ord, så man kan forstå lidt af det, der bliver sagt om vin i selskaber med kyndige.

Fyldig og stor krop:

Har ikke noget med en menneskekrop at gøre, heldigvis. Det er et udtryk om vine, der som regel er lagret på fad og har mange smagsnuancer og lang eftersmag.

Kølig eller varm:

Her handler det ikke om vinens temperatur på det tidspunkt, vinen drikkes, men om de forhold druerne er dyrket under. En kølig vin er ikke lavet af overmodne druer, men kan godt have en fin og frisk frugtsmag alligevel.

Tør:

Nok et af de mest almindelige - og mest misforståede - ord om vin. En væske kan jo ikke være tør, men det en vin altså, når den 'bider' lidt og får dine kinder til at trække sig sammen. Det er ikke nødvendigvis dårligt, mange foretrækker tørre vine.

Mineralsk:

Hvordan dufter og smager noget mineralsk? Det kan vel bedst forklares med, at vinen fx dufter og smager lidt syrligt af noget fra havet og noget med salt og kridt - på en måde det omvendte af 'parfumeret'.

Struktur:

Svær at gøre sig klog på - eller at kloge sig på. Strukturen handler om vinens 'skelet', og allerede her bliver det mærkeligt, fordi en væske selvsagt ikke har knogler. Men hvis du sammenligner et godt glas vin med et glas saftevand, giver det måske mening. Vinen har mere dybde i smagen.

Relaterede Artikler