
Tid til jordbær
Danske jordbær smager bedst! Aromaen afhænger nemlig mere af sollys end af varme - og sommerdagene er både lysere og længere herhjemme end sydpå. Det er nu, du skal frådse i jordbær på alle mulige måder - her er en knaldrød og fristende opskrift.
AfOpskrift på mandelcreme i lag med jordbærgelé (16 pers.)
Mandelcreme
1/2 liter sødmælk
125 g smuttede, malede mandler
100 g sukker
evt. 2 dråber bittermandelolie (Specialkøbmanden)
9 blade husblas__
Jordbærgelé
300 g jordbær
2,5 dl mousserende hvid- eller rosévin (eller evt. æblemost)
1/2 usprøjtet citron
60 g flormelis
6 blade husblas
1/4 liter piskefløde
200 g jordbær til pynt
Til mandelcremen varmes mælken til kogepunkt, røres med malede mandler, sukker og evt. bittermandelolie. Skal trække ved svag varme i ca. 10 minutter. Hæld blandingen gennem en finmasket si. Opløs de udblødte husblasblade i den varme mandelmælk, og stil den i køleskabet. Til jordbærgeleen blendes de skyllede, nippede bær med mousserende vin eller æblemost. Mos pureen gennem en si, og smag til med flormelis, revet citronskal og citronsaft. Smelt de udblødte husblasblade over et hedt vandbad, rør dem i bærpureen, og stil den koldt. Når mandelmælken begynder at stivne, vendes den sammen med stiftpisket fløde. Halvdelen fyldes i en springform og sættes i køleskab, til cremen er halvfast. Læg halvdelen af jordbærpureen oven- på, og når den er halvfast, gentages proceduren med endnu et lag mandelcreme og jordbærgelé på toppen. Stil springformen natten over i køleskabet, og dæk gelétoppen med skivede jordbær før servering.__