Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Vind to ikoniske Cadovius-stole

Den danske designer Poul Cadovius tegnede i 1950’erne træstolen Pia Chair. To heldige læsere kan i denne måned vinde to af de flotte stole.

© møbelfirmaet dk3

© møbelfirmaet dk3

Vind to ikoniske Pia Chair

Den danske designer Poul Cadovius tegnede i 1950’erne træstolen Pia Chair. To heldige læsere kan i denne måned vinde to stole fra møbelfirmaet dk3.

Som møbeldesigner var Poul Cadovius bedst kendt for reolsystemet Royal System. Først i 1959 blev stole føjet til cv’et, da han lancerede Pia Chair. Han ville lave en stol inspireret af de mange træstole, der var på markedet i 1950’erne, men den skulle være lettere i både vægt og udtryk.

Stolen blev derfor tegnet med fokus på så lille et materialeforbrug som muligt – et fokus, som kun er blevet mere relevant i de 60 år, der er gået, siden stolen blev lanceret første gang.

I dag produceres stolen af det danske møbelfirma dk3, hvis kollektion kombinerer eksklusive klassikere med møbler fra anerkendte danske arkitekter og designere, som, foruden Poul Cadovius, tæller navne som Jeppe Utzon, Kaare Klint og Børge Mogensen.

To heldige læsere kan i denne måned vinde to eksemplarer af Pia Chair i enten lys eg eller sortlakeret eg til en værdi af 4495 kr. pr. stol.

Alt, du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at udfylde ovenstående oplysninger. Konkurrencen er aktiv fra den 16. januar 2020 til den 20. februar 2020, hvorefter 2 heldige vindere bliver trukket. Præmien har en samlet værdi af 17.980 kr.

Vinderen får direkte besked og bliver offentliggjort her på BOBEDRE.dk. Præmien har en samlet værdi af 17.980 kroner og kan ikke ombyttes til kontanter.

Poul Cadovius

Poul Cadovius (1911-2011) var en af de mest farverige og succesfulde personer i dansk møbelindustris historie. Han var oprindeligt uddannet sadelmager og møbelpolstrer, men blev tidligt interesseret i design og oprettede i 1945 sin egen virksomhed, Royal System. Kort efter designede Poul Cadovius det prisvindende, banebrydende reolsystem af samme navn, og i 1957 og 1960 fulgte henholdsvis System Ultra og System Cado.

Poul Cadovius var hele sit liv en enestående innovatør og tog i løbet af sit virke mere end 400 patenter – det sidste, da han var 90 år. Ud over at designe møbler ejede Poul Cadovius bl.a. også et bådeværft og stod også for mange andre produkter, bl.a. det velkendte champignonformede busskur i glasfiber fra 1962, som stadig kan ses rundtomkring i Danmark.