Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Kom med til læserarrangement: Julekage og dekoration i konditor-topklasse

Få inspiration til et nyt julekagehit med fantastisk smag og smuk dekoration, der får venner og familie til at tabe kæben.

© Miele

Julebagekursus

Julebagekurset ledes af Camilla fra Pilens Køkken.

16 heldige læsere får mulighed for at komme i køkkenet hos Miele sammen med kagenørden Camilla, der er indehaver af den populære blog Pilens Køkken.

Under kyndig vejledning skal vi kreere en ny decemberklassiker, som du både kan bruge som dessert og på julekagebordet. Julekagen består af lækker hasselnøddemazarin med appelsin, krokant og kirsebærmousse pyntet med rød skovsyre og amarenakirsebær.

Du lærer step by step at lave alle julekagens elementer, og når kagen skal dekoreres, slipper du fantasien løs, så du kommer hjem med en julekage med din personlige signatur.

Mieles Aktiv Køkken danner rammen om dette eksklusive arrangement, og du vil få lejlighed til at opleve Mieles nye Generation 7000 i brug. Den nye generation af køkkenprodukter tager din køkkenoplevelse til et nyt niveau, fx med FoodView, der må være enhver instagrammers drøm.

Miele har placeret et kamera i toppen af ovnrummet, der kan sende billeder af din ret direkte til din smartphone. Den nye feature betyder, at du altid kan holde øje med, hvad der foregår i din ovn, når som helst og hvor som helst.

Praktisk

Sted: Miele, Erhvervsvej 2, 2600 Glostrup
Hvornår: Torsdag 5. december 2019

Program:

Kl. 17.30 Ankomst og velkomst ved chefredaktør Erik Rimmer og rundvisning i Miele Experience Center.

Kl. 18.00 Vi går i køkkenet, hvor Camilla Pilgaard – indehaver af bloggen Pilens Køkken – tager føringen og leder os igennem kurset.

Kl. 21.30 Tak for i aften.

Det koster 75 kr. at deltage.

TILMELDING SKER PÅ: miele@bobedre.dk. Udvælgelse sker ved lodtrækning – der trækkes lod om 16 pladser. Deltagerne får direkte besked.