Skab selv stilen fra denne måneds forside

BO BEDREs julenummer er på gaden, og nu kan du selv skabe stilen fra denne måneds skønne forside hjemme hos dig.

Forsiden på BO BEDREs julenummer af to lænestole og en pejs

© Andreas Mikkel Hansen

Det nye nummer af BO BEDRE er på gaden nu. Dette nummer har fokus på julehygge i hele hjemmet, og her kan du finde inspiration til skøn boligindretning, lækker konfekt og få et sneak-peak på julens nyeste trends.

Denne måneds forside er skudt på Vipp Hotel i København. Hotellet har fokus på hjemlig hygge, hvilket man normalt ikke forbinder med stilen på traditionelle hoteller. Interiørbrandet Vipp står bag det nye hotel, og hotellet er indrettet med interiør i høj kvalitet.

Vil du læse mere om det spektakulære hotel med kun ét eneste værelse – se mere her.

Varmt islandsk lammeskind

© Natures Collection

Det bløde lammeskind skaber en hyggelig og hjemlig stemning. Dette skønne islandske, langehårede lammeskind ser elegant ud slynget hen over armlænet. Det lyse, lette og fløjlsbløde skind skaber et nordisk udtryk og elegance.

Fås i flere forskellige farver, måler 100-120 cm, 799 kr., Natures Collection.

Hjemlig hygge

© Ilva

Skab hjemlig hygge med store lænestole som du kan slænge sig hen i foran pejsen med din yndlingsroman. De kolde vinteraftener indbyder til hygge i store, bløde møbler, og denne bløde lænestol fra Ilva er perfekt til formålet.

Grå-beige stof og sortlakerede ben i metal, 93 x 79 cm, 5.999 kr., Ilva.

Knitrende biopejs fra Brdr. Friis

© Brdr. Friis

Du behøver ikke installere en rigtig pejs eller brændeovn for at skabe en knitrende varme i dit hjem. Med en biopejs kan du få samme følelse af levende ild uden at skulle installere skorsten. Denne biopejs fra Brdr. Friis kan hænges på væggen og har en minimalistisk stil og skarpskåret design.

Måler 95 x 55 cm og koster 11.495 kr., Brdr. Friis.

Rustikt sofabord med nordisk minimalisme

© Uno Living

Det nordiske udtryk kommer virkelig til udtryk i denne skønne indretning på Vipp Hotel. Det lyse træbord passer derfor fint ind i stilen med rå materialer og nordiske linjer. Bordet kan trækkes ud og indeholder plads til opbevaring, så indretningen kan fremstå minimalistisk og stilren. Skønt samspil af træ og glas.

Måler h: 37 x b: 75 x l: 75 cm og koster 2.149 kr., Uno Living.

Skandinavisk skønhed i uld

© Bolia

Tæppet Scandinavia er håndlavet og har et råt skandinavisk udtryk. Det store tæppe måler 200 x 290 cm og kan derfor indramme og samle hele din stue. Varm fødderne i det plyssede uldtæppe når vinteren nærmer sig og skab hygge og varme omkring dig.

Tæppet er håndlavet og kan derfor variere i størrelse. Lavet i 100% uld og koster 9.949 kr., Bolia.

En vase i varm burgundy

© Hübsch

Denne varme vase med en speciel nærmest diamant-agtig form passer fint ind i den nordiske, hvide stil. Det røde element varmer indretningen op og står i fin kontrast til det øvrige lyse interiør.

Vasen er lavet i lilla glas, h: 17 cm, 800 kr., Hübsch.

Husk at du lige nu kan få et godt abonnent-tilbud, hvor du kan få 6 numre af BO BEDRE og Den store Julebog.

Relaterede Artikler