Her er den nye blomster-trend

Og det er hverken de pastel-farvede brudeslør eller tørrede blomster.

Har du hørt om økologiske blomster?

Som vi før har skrevet, er bæredygtighed den vigtigste trend i 2019. I vores nyeste specialmagasin, Det Store Havenummer, sætter vi fokus på trenden på en helt ny måde: Nemlig med økologiske blomster.

Det er måske ikke noget du har overvejet, men faktisk er produktionen af de fleste blomster vi køber herhjemme absolut ikke miljø-venlige. De fleste er nemlig dyrket i Kenya eller Holland på forurenende eller energikrævende vis, og efterfølgende fløjet hertil.

Vidste du for eksempel, at en enkelt rose produceret på den måde, udleder lige så meget CO2, som hvis man kører 5 kilometer i bil?

I det nye specialmagasin kan du møde Rikke Lentz, som er en af Danmarks få certificerede økologiske blomsterbønder. Men vi forudser, at flere begynder at titte frem, da økologiske blomster er den moderne og bæredygtige blomster-fremtid.

© Rikke Lentz

Fra havedrømme til virkelighed

Udover et besøg på Rikkes landbrug, kan du i Det Store Havenummer også finde shoppingguides til dit uderum, få havearkitektens bedste råd og få en guidet tur i Claus Dalbys imponerende have med mere end 2000 krukker med blomster.

Og man kan da ikke blive andet end forårs-glad af at se på den smukke forside.

Relaterede Artikler