
10 billeder du skal tage i 2017
Verden er fuld af smukke motiver, som næsten ser endnu vildere ud på billeder. Vi har fundet ti misundelsesværdige steder, som vi drømmer om at opleve i det nye år.
AfAngkor Wat i solopgang, infinity pool i Singapore og snorlige, grønne rismarker i Vietnam. Sydøstasien er fuld af luksushoteller, arkitektoniske vidundere og smukke farver, som gør det nemt at tage et imponerende billede.
Her er ti misundelsesværdige motiver fra Fjernøsten, som uden tvivl imponerer dine Instagram-følgere:
1: Shophouses i Singapore
Singapore er ikke kun moderne arkitektur og høje skyskrabere. I de små gader i Chinatown og Little India ligger shophouses i alverdens farver. Husene er alle individuelt designet og stammer fra kolonitiden. De er stadig velbevarede, hvilket giver smukke, farverige motiver, som gør det nemt at tage et cool billede. Læs om shophouses i Singapore her. Lokation: Kerbau Road, Little India, Singapore.