Inspiration: De bedste bagerier
© katerinasergeevna

11 gourmet-bagerier, der er værd at kende

Her er 11 danske bagerier, der hylder godt håndværk og bager surdejsbrød, kager og croissanter efter alle kunstens regler.

Det danske bagværk

Det danske bagværk er absolut i en klasse for sig, og både rugbrød, spandauere og kardemommesnurrer bliver efterspurgt verden over – og det forstår vi jo egentlig godt. For hvem kan modstå en nybagt kardemommesnurre fra Østerbro-darlingen Juno eller en frisksmurt surdejsbolle fra Lille Bakery?

Vi har samlet en guide med xx af vores yndlingsbagerier Danmark over, hvor vi kan garantere for en oplevelse over normalen.

Alice - Amager

Lige bag volden finder du det hyggeligste sted på Amager, hvor du kan sætte tænderne i sprøde croissanter og surdejsboller serveret med kvalitetskaffe fra svenske Koppi. I sommermånederne byder Alice også på hjemmelavet is, og du vil absolut ikke gå glip af deres affogato med hjemmelavet softice.

Hvis du kommer forbi til frokost, så må du prøve deres Jambon Beurre – en ærlig, friskbagt baguette fyldt med saltet smør og rigeligt skinke.

Hvor: Markmandsgade 1, 2300 København.

Juno the bakery - Østerbro

Juno på Østerbro er nok dét mest hypede gourmetbageri i København, og man kunne nærmest argumentere for, at det har fået en næsten kultstatus.

Juno er et af de mest omtalte bagerier i København. Og det forstår man godt. Det smager nøjagtig så godt, som det dufter.

Tag et smut forbi og smag deres berømte croissanter eller kardemomme-snurrer.

Hvor: Århusgade 48, 2100 København.

Jumbo - Århus

Med kærlighed for faget, og et stort hjerte til surdej, bager Jumbo i Århus friskbagt brød og wienerbrød, som smager så englene synger. Slå vejen forbi og få tilmed en friskbrygget kop kaffe af lokalristede kvalitetsbønner.

Hvor: Mindet 6, 8000 Aarhus.

Surdejsbageren - Aalborg

Er du tosset med surdej? Så finder du stort set kun bagværk, der er lavet med udgangspunkt i surdejen. Bæredygtighed og økologi er i højsædet her i det centrale Aalborg.

Hvor: Budolfi Plads 4, 9000 Aalborg.

Hart Bageri - Frederiksberg

Bagved dette autentiske bageri står noma-bageren Richard Hart, som er internationalt anerkendt for at fortolke det danske brød på helt nye måder. Har er blevet inspireret og fascineret af at lave det bedste brød hver dag, og har været ude i verden for at lære og udvikle surdejsteknikker.

Slå vejen forbi, og oplev dansk wienerbrød blive taget til helt nye højder.

Hvor: Gammel Kongevej 109, 1850 Frederiksberg.

Andersen & Maillard - Nordhavn

Ved Nordhavn finder du et kombineret bageri og risteri, som bager surdejsbrød og croissanter efter alle kunstens regler. Besøg den hyggelige cafe og få tilmed en kop kaffe af seriøs kvalitet.

Hvor: Göteborg Plads 19, 2150 Nordhavn

Lille Bakery - Amager

Oplev et lille og passioneret bageri på Refhalsøen, som tror på at alle fortjener et godt kvalitetsbrød, bagt med med kærlighed og kvalitetsingredienser.

Slå vejen forbi og tag plads ved langbordet, mens du nyder et godt stykke brød eller bageriets populære signaturkage: donuts.

Hvor: Refshalevej 213B, 1432 København

Mor Anna - Aarhus

I hjertet af Aarhus midt i det hyggelige latinerkvarter, finder du et lille bageri. Her er den vigtigste ingrediens tid og dedikation til håndværket.

Hvor: Mejlgade 5, 8000 Aarhus C

Bageriet BRØD - Vesterbro

Folkene bag den hippe og populære Kihoskh, åbnede tilbage i 2012 et lige så populært bageri "Bageriet BRØD". Forkæl ganen med et godt kvalitets brød og nyd din croissant sammen med resten af Vesterbro på den anden side af gaden.

Hvor: Enghave Pl. 7, 1670 København

La Cabra - Aarhus

Selvom La Cabra er kendte på deres udsøgte kaffe, så kan de også noget med mel. I deres små caféer bager de hver dag, og her kan du nemlig få sprøde crossainter, Focaccias og lækkert surdejsbrød.

Hvor: Graven 20, 8000 Aarhus C

Mirabelle Bakery - Nørrebro

Her kan du få en bid af lækkert økologisk brød, der bages dagligt surdejsbrød, croissanter og søde kager. Udover bageriet fungerer stedet som som en lokal købmand, hvor du kan købe økologiske grøntsager, frisk kød, æg og vin.

Hvor: Guldbergsgade 29, 2200 København N

LÆS OGSÅ