
Velkommen
Vi tæller ned til juleaften med masser af nemme DIY-ideer og skønne opskrifter på kager og varme drikke.
AfCharlotte Ravnholt
Hæng et par kranse på døren. Materialer: lærkegrene og en pose afgrenede små kogler, elefanttråd, blomstertape, vinseltråd og limpistol.
Vejledning til den inderste og yderste krans: Lav en solid grundkrans af elefanttråden, beklæd den med blomstertape. Klip lærkegrene i passende længder, ca. 30 cm, og vikl dem omkring kransen ved hjælp af vinseltråden. De må gerne stritte og se naturlige og lidt tilfældige ud.
Den mellemste krans: Lav en solid og lidt tykkere grundkrans af elefanttråd beklædt med blomstertape. Lim de små kogler tæt op ad hinanden i et jævnt forløb.