Tøjdesignerens diskrete jul

Anne-Dorthe Larsen fra Nué er vokset op med en mor, som har givet den fuld gas med julepynten. Det har trukket designeren i den mere diskrete og kreative retning.

© Anitta Behrendt

Hvert år bringer traditionen tøjdesigner Anne-Dorthe Larsen tilbage til barndomshjemmet i Nordjylland for at holde jul med familien efter alle højtidens foreskrifter med kirke, julemad, træ, gaver og så videre.

Og traditionerne bliver levet helt ud i det nordjyske, for Anne-Dorthe Larsen har en mor, der er “et stort nisselandskab” – som datteren beskriver det – i december måned.

Og det kan indirekte ses i Anne-Dorthe Larsens langt mere afdæmpede julehygge i taglejligheden på Nørrebro, der er hendes daglige base:

– Jeg elsker jul, men i forhold til pynt har min mor nok “scared me for life”, så jeg prøver at finde noget julepynt, der ikke er for julet.

Det skal være i harmoni med den stil, jeg ellers har i lejligheden. Jeg bruger enkelte farver, og så finder jeg tit nogle helt almindelige ting, som kan sige jul på en helt ny måde.

Derudover er der mange små ting, der hører julen til, og som er fine uden at være prangende, fx kanelstænger, lys og små sløjfer.

© Anitta Behrendt

Tøjdesigner Anne-Dorthe Larsen indehaver af Nué sammen med Katrine Rabjerg. Butikken ligger på Gammel Kongevej 111 og åbnede i februar 2007. Butikken sælger egne mærker som Nué notes, Lovechild-1979 og mærker som Luella, Rika, Alexander Wang, Line & Jo og mange andre. Se eventuelt mere på nuecph.com

© Anitta Behrendt

Nué Butikken sælger egne mærker som Nué notes, Lovechild-1979 og mærker som Luella, Rika, Alexander Wang, Line & Jo og mange andre. Se eventuelt mere på nuecph.com

© Anitta Behrendt

Julepynten er nyfortolket og kreativt tænkt hjemme hos Anne-Dorthe Larsen. På stuebordet står fx en antik opsats, som er et fund fra et marked i Paris. Kuglerne er pakket ind i stofrester og med bånd om for at give dem et nyt look. Keramikken er samleobjekter fra Schollert pyntet med en masse hvide julestjerner.

© Anitta Behrendt

Hunden Albert på sin pude foran julegaverne. Pakkerne er pakket ind i stofposer fra Nué.

© Anitta Behrendt

På et gammelt sminkørbord fra DR-byen står Anne-Dorthe Larsens miniature-adventskrans. Keramikken er af mærket Lyngby – fundet for en slik i Jylland. Det indrammede billede er af Katrine Raben Davids.

© Anitta Behrendt

På en sort kommode har et par flakoner med økologisk hudpleje fra Jo Wood fået grosgrain-bånd og blonder på. Lignende stof kan købes i diverse stofforretninger. Den indrammede tegning er fundet i et galleri i Nansensgade.

Relaterede Artikler