Pakkekalender til små (og store!)

Vi tæller ned til juleaften med masser af nemme DIY-ideer og skønne opskrifter på kager og varme drikke.

Fik du ikke pakkekalenderen færdig til i går? Så hop med på denne hurtige og dekorative idé: Brug en bøjle og hæng små pakker på med metalklemmer.

Forseglet indpakning: Vikl et sort og hvidt bånd dobbelt omkring pakken eller gaveposen. Læg et stykke lak i en ske, og hold det et stykke over en lysflamme, til lakken er smeltet. Hæld lakken ud, og tryk straks med et seglstempel.

© Kira Brandt

Grafisk stjerne i sort/hvid. Materialer: designark (fås i Panduro Hobby) i sort og hvid, karton, lim, saks, blyant, hultang og metaltråd. Vejledning: Lim designark fast til begge sider af kartonet. Tegn en stjerne, og klip skabelonen i karton til at tegne efter. Lim to sider designark sammen, og lad tørre. Læg skabelonen på arket, tegn den af, og klip ud. Klip en stjerne magen til. Klip op i slidsen ved begge stjerner, og saml dem med en klat lim. Klip hul med hultangen, og træk metaltråd igennem som ophæng.

© Kira Brandt

null

Relaterede Artikler