Koglerier

Fyrrekogler er ren naturpynt og tilsat lidt guld kan det nemt bruges som elegant julepynt.

Fyrrekogler i fad med lys

© bobedre.dk

Lav en smuk og enkel juledekoration på et zinkfad. Stil fyrfadsstager spredt på fadet, og fyld op med fyrrekogler som er dekoret på alle blade (skæl) med sølvglimmerlim. Limen købes i små tubeflasker og er lige til at presse ud .

Fyrrekogler med ophæng

© bobedre.dk

Naturen har selv udrettet et mirakel og dekoreret fyrretræet med de fineste kogler. Koglerne kan imidlertid pynte overalt i juletiden. Læg et smalt bånd (velour eller silke) dobbelt, og træk enderne igennem løkken så båndet strammes til omkring koglens øverste skel. Hæng koglerne op i vinduet, eller hæng dem på juletræet – vælg samme farve på båndene som på træets kugler.

Forgyldt fyrrekogle

© bobedre.dk

Bladguld købes i små ark – det er dyrt, men dejligt, for det glimter som den ægte vare. Smør lidt lim på nogle af koglernes blade (skæl), og pres guldet ned i limen med en pincet. De forgyldte kogler kan lægges i en skål eller sammen med forskellige nødder på frugtfadet.

Relaterede Artikler