Danmarks lækreste julebag er fundet. Se vinderne her!

BO BEDRE, Bolig Magasinet og idényt er gået sammen om at kåre Danmarks smukkeste juleidéer. I denne uge hylder vi jeres lækreste og mest kreative julebag.

Lene Bringsjords sætter rammerne for en perfekt morgenkomplet; Mokka, havregryn og juleboller med svesker, dadler og hasselnødder i fint selskab med Wiinblads forunderlige verden.

Ulrika Ryesgaard har bevæget sig ud i den mere utraditionelle julebag og har lavet lækre cookies med tranebær, orangesmag og kardemomme, strøet med lidt flormelis, som et dekorativt element.

Anne-Kathrine Christensen har formået at skabe et helt snelandskab af en julekage med marengs strøet med flormelis. De små grantræer sætter prikken over i’et.

Josefine Fürst har været særlig kreativ, og har dekoreret sine julecookies med icing, der forestiller julens kristtorne.

Dorthe Valsted har samlet en imponerende samling af julebag bestående af vaniljekranse, klejner, ingefærsmåkager, sirup stjerner og nødde-chokolade småkager.

Relaterede Artikler