Trend: Her er farverne du skal indrette med i 2018

Vi ser 3 nye tendenser blive store i 2018 – Se hvilke her.

farverig indretning i en stue

© designcircusblog.dk

Lyse Pasteller

De har ikke været så populære de senere år, i hvert fald ikke i boligen, men nu får de en renæssance, pastellerne. Ikke de stærke Miami-pasteller, men mere støvede og lyse. Lige fra lys pistace, mint og lavendel til sart gul og babyblå.

sancal.com stol i lyserød pastelfarve

© sancal.com

sancal.com pastelfarver

© sancal.com

Rust og okker

De dybe varme rustrøde terrakottafarver fortsætter med at dominere. Nuancerne varierer fra nude til burgundy, og vi kombinerer gerne med andre røde toner som både japanrød og koralrød. Helst helt matte. Det monokrome look med flere varianter af rød bliver et hit. Men den røde palet står også godt sammen med andre okker-farver. Og i kombination med den blå, fx Black Flame, som er Dyrups trendfarve i 2018. Samme nuance bliver brugt i belgiske Serax' nye tableware-kollektion skabt i samarbejde med den franske designunivers Merci, La Nouvelle Table (her til højre). Farverne komplimenterer hinanden til perfektion.

Den superfunktionelle serie er inspireret af det berømte American Modern Dinnerware af Russel Wright og den traditionelle japanske bento. Skabt af sandsten og ahorn i fire farver og designet som et puslespil af tolv stykker, der passer ind og på hinanden på forskellige måder.

fritzhansen.com sofa i okker farve

© fritzhansen.com

francescobalzano.com bord i rust farve

© francescobalzano.com

Brun

Alle nuancer af brun hitter i 2018. Hele spektret fra lys camel til mørk, næsten sort kaffe. Vi kommer til at opleve jordfarverne i al interiør, både på møbler, vægge og accessories. Og træ er uden konkurrence stadig vores foretrukne materiale, både brugt ubehandlet og bearbejdet/bemalet.

baxter.it brun sofa

© baxter.it

jotun.no gulvlampe

© jotun.no

Relaterede Artikler