17 snedige tips til smuk opbevaring af dine ting i soveværelset

Slip fantasien løs i soveværelset! Få mere plads til opbevaring og et smukt sted at sove på én og samme tid.

Anderledes opbevaring

Bank lidt på væggene. Der er ofte spøjse hulrum i væggene i ældre ejendomme. Nogle af dem kan nemt bruges til opbevaring - og samtidig se lidt mystiske ud.

Opbevaring i soveværelset

Bind dit soveværelse sammen med farver. Her er det det smukke hæklede sengetæppe, der har været inspiration til både opbevaringskasserne, lampeledningerne og hyldepynten.

Opbevaring af tøj

Et tøjstativ af vandrør købt hos en lokal VVS'er - det holder

Plads til opbevaring under sengen

Rulle-rundt-seng i amerikansk egetræ. Så kan man ikke påstå, at sengen står i vejen.

Funktionel opbevaring i et lille soveværelse

Klap så den seng væk! Her er det i lampedesigneren Tom Roussaus eget hjem. Alle lamper i værelset har han selv designet. Også sengelampen, der smart kan bøjes ind reolen, når sengen skal klappes op.

Læs også: 26 af de bedste nye og klassisk moderne øreklapstole

Opbevaring under sengen

Få ekstra plads til opbevaring i soveværelset ved at løfte sengen en halv meter. Så er det et helt skab på langs til din rådighed under sengen.

Bogkasser

Her mødes modpolerne i modedesigner Trine Wackerhausens soveværelse - kærestens LP-pladser og hendes udvalgte samling af sort/hvide markeskandiserfotos - holdt sammen af nogle enkle bogkasser á la Silvan.

Udnyt højden til opbevaring

Skab fra loft til gulv. Det er bare om at udnytte pladsen. Bemærk det fikse sidebord fra Hay.

Læs også: De bedste spisebordsstole fra klassisk og moderne tid

Indbyggede skabe

De gamle indbyggede skabe i dette rækkehus fra 50'erne er blevet gjort tidssvarende med en gang maling og et smukt farvespil mellem sengetæppe og gulvtæppe.

Opbevaring på hemsen frigør gulvplads

Hems! Det har bare alle dage været en genial løsning til at frigøre gulvplads.

Skunkskab

Dette er bare en drøm af et skab! Tremevinduerne i det høje skunkskab er forsynet med vinduer og et diskret gardin. Bevægelsen i skabsvinduerne står i meget smuk samklang med "stregerne i loftet" - i form af de fritlagte loftsspær.

Læs også: 24 bud på klassiske og moderne skulpturelle reoler og andre opbevaringssystemer

Kasser under sengen til opbevaring

Her er sengen løftet i en lejlighed på 37 kvadratmeter for at give plads. Pladerne i birkefinér under sengen skjuler et hav af kasser til opbevaring.

Opbevaringsrum

Indret soveværelset som en hotelsuite og stuv dine ting af vejen i et af din andre rum. Lidt glamorøs har man også lov til at være en gang imellem.

Et rum med skråvægge

Der er ikke meget reolplads i et rum med skråvægge. Vind lidt plads til opbevaring med en låge og nogle lister, så har du bygget din egen skabsskunk.

Walk-in-closet - det er en klassiker

Man behøver ikke at være hovedrig for at ofre sig den luksus. Måske har lejligheden et lille dumt rum, der alligevel ikke kan bruges til noget andet.

Her er det Københavns Møbelsnedkeri, der har stået for skabet med glasruderne til en villa på Amager.

To fløjdøre forbinder soveværelset med et walk-in-closet, der er bygget af Københavns Møbelsnedkeri. Glasruderne giver en lethed i rummet, men kræver også, at parret holder orden. Loftlampen er også fra Københavns Møbelsnedkeri.

Montana reoler

...d e kan aldrig slå fejl. Her er det i et nybygget hus i funkisstil i Skandeborg Bakker

Skydedøre

Nogle gange er der bare ikke plads til, at en dør på hængsler åbner sig halvvejs ind i soveværelset. Prøv i stedet med en skydedør.

Relaterede Artikler