Fritz Hansen - sofa

Serie 3300

© bobedre.dk

Serie 3300 Serie 3300™ blev skabt til SAS Terminalen på Royal Hotel i København, som er et af Arne Jacobsens arkitektoniske mesterværker. Serie 3300, som er i harmoni med Jacobsens arkitektoniske værker fra denne periode, er kølig og formel. Desuden udstråler serie 3300 Jacobsens aldrig svigtende sans for linjer og proportioner og hans evne til at designe eviggyldige klassikere.

Svanesofa

© bobedre.dk

Svanesofa Arne Jacobsen designede Svanen™ og Ægget™ til lobbyen og lounge-områderne i Royal Hotel i København i 1958. Opgaven med at designe alle elementer i hotelbygningen foruden møblerne var Jacobsens store mulighed for at omsætte sine teorier om integreret design og arkitektur til praksis. I 1958 var Svanen en teknologisk nyskabelse: Den havde ingen lige linjer, kun kurver. En støbt skal af et syntetisk materiale på en drejefod i stjerneform af aluminium med et lag af koldt skum, som dækkede skallen, og som igen var betrukket med stof eller læder.

Decision sofa

© bobedre.dk

Decision sofa Decision™ er designet af designduoen Pelikan Design. Designet er opbygget omkring 3 basisenheder og et sæt armlæn, som kan kombineres på utallige måder, så der fremkommer løsninger med stole, cirkelrunde eller buede sofaer med forskellige ryghøjder og armlæn. Med sine mange funktioner og kombinationsmuligheder er Decision essencen af Pelikan Designs tilgang til design.

Favn

© bobedre.dk

Favn Navnet FAVN™ skal tages bogstaveligt i betydningen omfavnelse eller omslutning. Sofaen er designet med stor opmærksomhed på detaljen og består blot af nogle enkelte elementer. "Jeg ville skabe en form, som omslutter en, noget virkelig organisk, og det er grunden til, at vi kaldte sofaen FAVN”, siger Jaime Hayón. Den er en videreudvikling af Fritz Hansens designsprog, som kombinerer kvaliteter fra spansk og dansk design.

PK31

© bobedre.dk

PK31 PK31™ serien med stol og sofa er et fornemt eksempel på Kjærholms evne til at skabe møbler, som kan tilpasses til et specifikt rum og dog bevare identiteten som et enkelt møbel. PK31 er med andre ord både en uafhængig fritstående genstand og en virkeliggørelse af Kjærholms søgen efter den ideelle form.

Lissoni sofa

© bobedre.dk

Lissoni sofa Lissoni Sofaen™ designet af italienske Piero Lissoni er en sofistikeret og moderne sofa, der fremstår i et internationalt designsprog. Sofaen er kendetegnet ved de markante vandrette og lodrette linjer, som er meget tydelige i stellets konturer og i de komfortable puder. Sofaen er et fremragende eksempel på Piero Lissonis designprincip, at man aldrig må designe til en bestemt funktion eller et bestemt formål - men til mennesker.

Alphabet Sofa

© bobedre.dk

Alphabet Sofa Alphabet™ er et modulbaseret sofasystem designet af Piero Lissoni. Det kan kombineres til mange former og størrelser. De aftagelige betræk og løse puder fås i et stort udvalg af stoffer

Relaterede Artikler