Seværdigheder og oplevelser i Roskilde
Roskilde Domkirke
Ud over Roskilde Festival er domkirken nok én af Roskildes mest velkendte attraktioner. Kirkens historie går over 1000 år tilbage, og den er kendt som den kirke i verden, der huser flest royale grave - og så er den optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Hvis du ikke har været en tur forbi, så er den bestemt et besøg værd.
Musicon
Mellem Roskilde Dyrskueplads og stationen lå der tidligere en betonvarefabrik, men i dag er området forvandlet til den kreative bydel Musicon. I bydelen er der både indendørs og udendørs skateområder, øvelokaler, kunstudstillinger, gadefester, koncerter og cirka alt andet, du kan komme på af kulturelle events.
RAGNAROCK
I Musicon-kvarteret ligger også rockmuseet RAGNAROCK, der er dedikeret til musikkens historie og ungdomskultur fra 1950’erne og fremefter. Selve bygningen er designet af danske COBE og hollandske MVRDV, og den er beklædt med gigantiske guldnitter, der spejler solens lys - og op til døren ligger selvfølgelig en rød løber, så du ankommer med stil.
Tilbage til toppen