Ny stol til hyggehjørnet

Spanske Jaime Hayon har designet to bløde nyheder for italienske Magis.

Den spanske designer og kunstner, Jaime Hayon, har netop designet to nyheder for italienske Magis, som nu præsenterer Piña Rocking Chair og Piña Low Chair.

Jaime Hayon har særlige kreative evner og et godt øje for design. Med Piña Rocking Chair og Piña Low Chair, har han skabt to stole, der begge har et karakteristisk udtryk, og som har referencer til formen og mønsteret på en ananas. Stolene er dristige trådstole med organiske og bløde former. Stolenes polstrede sæder bidrager til en maksimal og indbydende siddekomfort.

Både Piña Rocking Chair og Piña Low Chair vil være ideelle i hjemmets hyggehjørne, hvorfra der kan nydes en god bog.

Stolene er udført i asketræ, epoxymalet stål samt uld eller læder.

Vejledende priser:
Piña Rocking Chair er prissat til 8.100 kr.
Piña Low Chair er prissat til 15.188 kr.

Relaterede Artikler