Sid bekvemt

Denne elegante stol i læder

© bobedre.dk

Denne elegante stol i læder har alle tænkelige muligheder for indstilling, som er nemme at benytte og derfor nogle, man faktisk bruger i hverdagen. 10.056 kr. for luksusudgaven, Kinnarps.

Kontorstole er tit udstyret

© bobedre.dk

Kontorstole er tit udstyret med en masse avanceret teknik, der ofte gør dem meget dyre. På denne stol, Karsten, har man fjernet alle disse funktioner og blot gjort sædet højdejustérbart. Fås i flere farver.

Kontorstolen Taormina er så god

© bobedre.dk

Kontorstolen Taormina er så god at sidde i, at man faktisk også burde bruge den som spisebordsstol. Desværre betyder de solide hjul og det, at sædehøjden kan justeres via en gaspatron, at stolen bliver lidt dyr til det formål. Stoffet er aftageligt og findes i mange farver. Denne stol er tegnet af argentinskfødte designer Alfredo Häberli.

Prisvindende Mirra giver

© bobedre.dk

Prisvindende Mirra giver noget nær perfekt siddekomfort, og du kan indstille sæde-højde, ryglænets hældning og støttepunkter, armlænenes hældning og højde, m.m.

Alberto Meda designer moderne

© bobedre.dk

Alberto Meda designer moderne og tidløse møbler og kombinerer det med gode siddeegenskaber. Modellen, som også fås med armlæn, kan reguleres i højden. Fås i mange farver.

Monroe fra Kinnarps er lavet

© bobedre.dk

Monroe fra Kinnarps er lavet som en konferencestol og ikke en decideret arbejdsstol, men det er ualmindelig smukt proportioneret stol, og man sidder fantastisk godt i den.

Kontorstolenes Rolls-Royce må

© bobedre.dk

Kontorstolenes Rolls-Royce må bestemt være Silver 362 S. Stellet til denne stol fås poleret, sandblæst eller hvidlakeret med læder eller stof.

Ønsker du en anderledes kontorstol

© bobedre.dk

Ønsker du en anderledes kontorstol så se nærmere på Spoon Chair. Det er en formstøbt stol i plast og fås i farverne orange, blå, grå, sort og hvid. Sædehøjden reguleres ved et lille greb integreret i sædeskallen.

Superlækkert design i formstøbt

© bobedre.dk

Superlækkert design i formstøbt og "netforstærket" plast. Denne stol fås både med og uden hjul og i transparent og røgfarvet samt farverne rød, hvid og sort.

Læg mærke til at hjulkapslerne

© bobedre.dk

Læg mærke til at hjulkapslerne matcher siddeskallens farve på denne stol. En fin lille detalje, som gør kontorstolen Olivia fra italienske Arnesco til en lille perle. Stolen fås både med og uden armlæn. Højdeindstillingen foregår som altid ved hjælp af en gaspatron.

 Arkitektfirmaet PLH har designet

© bobedre.dk

Arkitektfirmaet PLH har designet den futuristiske stol, S60, af aluminium, gummi og kompositmaterialer. Armlænene kan vippes tilbage.

Relaterede Artikler