Stilrent køkken

Vis tingene frem, efterår i køkkenet, luksuriøs kogeplade ...

Vis tingene frem

© bobedre.dk

Vis tingene frem Hvorfor gemme smukke ting og sager af vejen, når de kan få deres egen lille udstilling på køkkenbordet eller på de åbne køkkenhylder? Viitri Storage Containers er navnet på Menus nye fine kollektion af lufttætte glasbeholdere, som skaber ekstra æstetik i køkkenet. Kollektionen er designet af tyske Sarah Böttger. Fås i tre højder i de stilfulde farvekombinationer klart, blåt og røgfarvet glas, som kan kombineres på kryds og tværs. Pris 199,95-249,95 kr., Menu.

Efterår i køkkenet

© bobedre.dk

Efterår i køkkenet Bring efterårets smukke farver ind i køkkenet med disse nye viskestykker designet af tekstilkunstneren John Becker. Fås i farverne Brown Sugar, Peppermint, Candyfloss og Green Tea, alle med et strejf af nostalgi og retro. 98 kr. pr. stk., Georg Jensen Damask.

Luksuriøs kogeplade

© bobedre.dk

Luksuriøs kogeplade Glem alt om traditionel madlavning med størrelseshierarki og pladsmangel på kogepladen, og lad den nye induktionskogeplade Piano lette arbejdet foran komfuret. Væk er de faste kogezoner, og med tre forskellige funktioner kan man frit vælge, om kogepladen skal være én stor eller tre individuelle kogezoner, eller man kan overlade styringen til ekspertfunktionen, der husker indstillingerne for hvert enkelt kogegrej, så de frit kan flyttes rundt på pladen. 34.000 kr., De Dietrich.

Kongelig kaffeslabarads

© bobedre.dk

Kongelig kaffeslabarads Skal kaffen serveres med runde former og royale aner eller rank ryg og enkle linjer? Vælg selv mellem Georg Jensens to nye termokander i rustfrit stål. Bernadotte designet af prins Sigvard Bernadotte, 0,8 l, 1199 kr. og Beak designet af Maria Berntsen, 1,75 l, 799 kr., Georg Jensen.

Stil på stilk

© bobedre.dk

Stil på stilk Hvad enten det er til syrlige margaritas, kølig crémant eller iskold dessert, sikrer Iittalas lange, slanke cocktailglas et stilfuldt udtryk. Det smukke glas er fra serien Essence, der også byder på rødvins-, hvidvins- og vandglas samt karafler. 99,75 kr. pr. stk., IIttala.

Tag med Nicolaj Kirk

© bobedre.dk

Tag med Nicolaj Kirk på jordomrejse i kogebogen Mit Lykkelige Køkken, og få anekdoter og opskrifter fra alle verdenshjørner. 350 kr., Politikens Forlag.

Anne Hjernøe

© bobedre.dk

Anne Hjernøe samler i AnneMad Med Mere sine opskrifter på lækre småretter fra hele verden, 300 kr., Politikens Forlag.

Aarstidernes Nordiske Hverdagsmad

© bobedre.dk

Aarstidernes Nordiske Hverdagsmad er Søren Ejlersen, Carsten Kyster og Trine Hahnemanns kærlighedserklæring til det danske, økologiske køkken. 250 kr., Politikens Forlag.

Relaterede Artikler