Smuk minimalisme i køkkenet

Vi har samlet køkkeninspiration: minimalistiske køkkener med smukke og personlige detaljer.

Fandenivoldsk køkken
© Pernille Kaalund

Da parret flyttede ind i huset på Frederiksberg, havde de et ønske om at sætte et personligt præg, men uden at ændre for meget. Køkkenet fra Kvik med mørk træbordplade så parret ingen grund til at lave om på. Fliserne står i fin kontrast til det hvide, minimalistiske køkken.

Her kan du læse hele reportagen om Fandenivoldsk funkis på Frederiksberg.

Fremtidssikret køkken
© Tim Bjørn

Det sorte køkken er en flot kontrast til det ellers meget lyse og minimalistiske hus. Invita-køkkenet er i sortbejdset eg med en slidstærk Zodiaq-bordplade.

Her kan du læse hele reportagen Fremtidssikret familiehus.

© Træ og tæpper i køkkenet

Det var en træt rødstensvilla fra 50'erne, der fik en overhaling og er nu forhandlet til skandinavisk velvære.

I køkkenet bydes lyset velkommen, og der er blevet plads til madlavning, hygge og leg. Køkkenets korpus er fra Ikea, og de hvide flader brydes af et marokkansk vintagetæppe, en sort, skulpturel Moroso- stol og et Eames-fund fra Lauritz.com. Det blottede træværk tilføjer en skandinavisk stemning til hjemmet.

Her kan du læse hele reportagen om Fra søvnig til zen.

Marmor i køkkenet
© Martin Dyrlev

De hvide, stramme linjer i rummet blødes op af trægulvet og den specielle bordplade
i Pietra di Fossena-marmor. Køkkenet bliver hver dag fyldt op med naturligt sollys, og er derfor blevet hjemmets hjerte. Der er plads til hele familien.

Her kan du læse hele reportagen Eventyret om et hus af Danske BoligArkitekter.

Minimalisme med sjæl
© Andreas Mikkel Hansen

Dette køkken er fyldt med personlighed, og er blevet husets bedste rum. Køkkenet er speciallavet i mdf med bordplade i sort granit af Gribskov Inventar. Det store emfang er exceptionelt udført i kobber og skaber en spændende kontrast til pendlerne i krom fra Tom Dixon.

Her kan du læse hele reportagen Hjem med sjæl.

Feinschmecker køkken
© Andreas Mikkel Hansen og Jakob Mark (aftenbilleder)

Møbeldesigner Anders Nørgaard bruger mange timer på at lave gourmetmiddage i køkkenet. Nørgaard har selv tegnet køkkenet for Kitchen & More. Bordplade i corian, armatur fra Dornbracht og hårde hvidevarer fra Gaggenau. På bagvæggen en stor skabsvæg i palisander.

Her kan du læse hele reportagen Moderne funkis.